Han er topchef i Danmarks største forsvarsvirksomhed. Nu kommer han med en opfordring til politikerne

Det er en industri, som ikke mange kender til. De danske forsvarsvirksomheder har levet et stille liv, men en krig i Europa for første gang i årtier får hele verden til at opruste på forsvar. Mød de danskere, der laver droner, jagerfly og fintfølende radarer.

Jes Munk Hansen er administrerende direktør for Terma, der med en omsætning på to milliarder kroner er den største forsvarsvirksomhed herhjemme. Søren Bidstrup

Det danske forsvar har en stor opgave med at overvåge store områder som Arktis, så man sikrer, at der ikke er udenlandske kræfter, som krænker vores suverænitet.

Men det er en svær opgave, hvis man skal bruge fly og skibe til at holde øje med gigantiske områder. Derfor bruger mange lande i stigende grad satellitter og droner, som flyver over jorden og tager hundredvis af billeder.