Han er reklamernes Napoleon

Med den varslede fusion mellem Publicis og Omnicom når Publicis’ topchef, Maurice Lévy, reklameverdenens absolut højeste tinder. Det er kronen på værket efter en lang karriere i den globale franske kommunikationskoncern.

Maurice Lévy, Publicis. Fold sammen
Læs mere

September 1972. En voldsom ildebrand bryder ud i Publicis’ kontorer på Champs Elysées i Paris. Maurice Lévy, der året før er startet som kommunikationsfirmaets IT-ansvarlige, løber tilbage til sit kontor for at redde, hvad reddes kan.

Historien er ofte fortalt, og den er værd at gentage, for hændelsen blev på mange måder skelsættende for Lévy, hvis indsats imponerede Publicis’ grundlægger, Marcel Bleustein-Blanchet, så meget, at Lévy meget snart blev hans kronprins.

Det var netop Lévy, der forinden som sin vigtigste bedrift havde arbejdet med at overføre selskabets oplysninger til det dengang nyeste elektroniske lagringsmedie, magnetbånd. Og i løbet af blot en uge efter branden var Publicis oppe at køre igen.

Mere end 40 år senere har den drevne og charmerende franskmand ledet reklamekoncernen til branchens absolutte top med utallige opkøb og en klar fokus på nye medier og nye vækstmarkeder, som i den forløbne uge uge kulminerede i meldingen om en fusion med amerikanske Omnicom. Resultet bliver verdens største reklamekoncern.

Bare de bedste ...

Maurice Lévy blev allerede i 2006 – af den britiske avis The Independent – spurgt, om han som en anden Napoleon havde sat sig for at opnå det totale verdensherredømme. Hvilket han afviste med et glimt i øjet.

»Vi deler ikke den angelsaksiske besættelse af størrelse. Størrelse har altid været en begrænsning mere end en ambition. Jeg har altid set størrelse som en adgangsbillet. Vi har brug for global rækkevidde. Vi er nødt til at være med i toppen for at være med i legen. Men de største? Nej. Bare de bedste.«

Det vil nu indbefatte en virksomhed til 35 mia. dollar med omkring 130.000 ansatte i reklamebureauer som DDBO, Saatchi & Saatchi og Leo Burnett, og klienter i den helt tunge vægtklasse såsom både Coca-Cola og PepsiCo, Google og Microsoft. Tilmed får Lévy også fornøjelsen af at vippe sin mangeårige ærkerival af pinden, Sir Martin Sorrell, chef for WPP, der har været verdens største reklamekoncern siden 2008.

Arvtageren er fundet

Allerede nu hviskes der dog om, at Publicis-Omnicom kan få problemer med at indhente konkurrencemyndighedernes velsignelse. Og at flere klienter – og medarbejdere – vil sive, hvis ikke der gøres en overbevisende indsats for at sætte vandtætte skodder op mellem den fusionerede koncerns mange forskellige reklamebureauer og deres mange forskellige konkurrerende klienter.

Det formodes også, at en væsentlig bevæggrund bag fusionen for Maurice Lévy er at sætte prikken over i’et på sit livsværk og selv finde en arvtager – i skikkelse af Omnicom-chefen John Wren, der ifølge planen først skal dele direktørposten for den samlede koncern med Lévy og dernæst tage over.

Datoen er allerede sat, for Lévy fastholder, at han går på pension 31. december 2015, ganske som aftalt med Publicis’ bestyrelse, der i 2011 bad Lévy om at forlænge sin kontrakt og udskyde pensionstilværelsen et par år.

Altid i bevægelse

Lévy er og bliver en person, der altid synes i bevægelse – hvad enten det gælder om at holde sig på forkant med udviklingen i den intenst konkurrenceprægede reklameverden eller netværke ved alskens lejligheder, fra de årlige Davos-topmøder (Lévy sidder i World Economic Forums bestyrelse) til reklamebranchens sidestykke til filmverdenens Cannes-festival. Lévy siges i den grad at kende Gud og hvermand.

Undervejs har Lévys to mest faste holdepunkter i livet stået som Publicis og et ægteskab, der har holdt endnu længere – siden han var 21 år.

Det omskiftelige og det tværkulturelle ligger i blodet for den 71-årige franskmand, der i virkeligheden er af spansk herkomst – hans far, der var filosofiprofessor og »et sted mellem anarkist og kommunist«, flygtede først fra Franco-styret og dernæst fra det tysk-besatte Frankrig og endte i det da franske Marokko, hvor Maurice Lévy blev født, nær grænsen til Algeriet.

»Vive la differénce«

Han betragter selv sin baggrund som en fordel i en reklameverden, der efter hans mening er meget »angelsaksisk« domineret, og ynder at pege på Publicis’ motto, »Vive la différence« – »længe leve forskellen« – som mere end blot et reklameslogan.

Pensionstilværelsen frygter han lige så lidt som den berømte ildebrand tilbage i september 1972. Eller som han for godt to år siden udtalte til Financial Times:

»Jeg har alt for mange ting, jeg gerne vil, så mange drømme at realisere, at jeg er ivrig efter at få tid til det hele.«