Han er cybersherif i Danmarks bolværk mod hackere. Nu råber han dansk erhvervsliv op

I dag udkommer Forsvarets Efterretningstjeneste med en rapport over truslerne mod Danmark. Hackerangreb fylder historisk meget i trusselsbilledet, og de danske virksomheder bliver nødt til at forstå alvoren, mener chef for Center for Cybersikkerhed.

Thomas Flarup blev tidligere i år chef for Center for Cybersikkerhed efter to årtier i det private erhvervsliv blandt andet hos KMD og TDC. Foto: PR/Forsvarets Efterretningstjeneste

Cyberangreb har bare i år ramt flere af landets største virksomheder. Først måtte alle landets 7-Eleven-butikker lukke ned i dagevis. Siden blev samtlige DSB-tog stoppet i flere timer. Og senest blev selv Forsvarsministeriet ramt af et angreb, der lagde dets hjemmeside ned.

Truslen er større end nogensinde før, understreger Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny risikovurdering.