Han druknede for to uger siden – it-gigant fastholder, at de vil have hans milliarder

Hewlett-Packard står fast på at ville have erstatning for at have købt et selskab til falsk overpris. Medstifteren døde i august ved en drukneulykke.

Det er kun to uger siden, at dykkere fra den italienske kystvagts specialenhed søgte efter de døde oven på skibsforliset ud for Porticello på Sicilien, hvor en tornado pludselig ramte. Den italienske kystvagt/EPA/Ritzau Scanpix

Hewlett-Packard Enterprise vil fortsætte sin juridiske kamp for at få op mod fire milliarder dollar i erstatning fra den nyligt afdøde, britiske forretningsmand, som solgte sit selskab til den amerikansk it-gigant.

Den 59-årige forretningsmand Mike Lynch – ofte omtalt som Storbritanniens svar på Microsoft-medstifter Bill Gates – døde i august sammen med sin 18-årige datter og fem andre, da hans yacht sank ud for Siciliens kyst.