Næsten halvdelen af danskerne har oplevet sikkerhedsproblemer som falske e-mail, bedrageri, hacking eller identitetstyveri, når de bruger internettet, og flere end hver tiende danske virksomhed har sidste år haft brud på IT-sikkerheden. Men den megen omtale af hackersager har ikke betydet, at flere virksomheder tester deres IT-sikkerhed, så de kan holde hackere ude.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. De kommer, samtidig med at hele oktober måned igen i år er udpeget som cybersikkerhedsmåned for netop at skærpe alles opmærksomhed mod de risici, som man udsættes for, når stadig mere udstyr kobles på internetforbindelsen.