Hadereklamer virker

Og det bliver de ved med - så længe produktet bare løser et konkret problem, mener forsker fra CBS.

Denne lille plysbamse, Harry, fra DSB-reklamerne, kan man da ikke andet end holde af. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Mit navn er Jacob Holm" lyder det i en reklamefilm for rengøringsmidlet Cilit Bang, der med den ungarsk skuespiller og en dårlig synkronisering er en af danskernes foretrukne hadereklamer, skriver Markedsføring.

Men selvom reklamen er en hadereklame, så sælger firmaet bag, Reckitt Benckiser masser af varer, fortæller adm. dir. Sanna Suvanto-Harsaae, Reckitt Benckiser til Markedsføring.

"CillitBang slog alle rekorder. En uge efter lanceringen var vores markedsandel 42 pct. Efter fire uger var den 54,8 pct. Det lyder helt umuligt. Men danskere er meget hurtige til at tage imod innovation, og kombinationen af denne det-må-jeg-prøve mentalitet og en distribution med også Netto og Fakta gjorde, at vi på tre måneder solgte 450.000 flasker CillitBang på det danske marked," siger hun og fortsætter:

"Hadereklamer har et folkeligt element. Og forbrugerne må hade spottet eller elske det, bare de husker det. Og flere har ringet til os med en næsten enslydende indledning: "Ih, hvor er jeres reklame irriterende. Men nu har jeg altså købt produktet". Vi har haft flere forbrugerreaktioner - positive og negative - end resten af de europæiske markeder til sammen."

Hun får opbakning i at hadereklamer virker fra en leder af Center for Marketing Communication på CBS.

"Rengøringsmidler er et lav-involveringsområde. Og både teori og empiri (undersøgelser, red.) viser, at det ikke drejer sig om, hvorvidt man kan lide reklamerne, bare produktet løser et problem," siger Jens Carsten Nielsen.