Hackere har allerede gennemført 1,2 millioner angreb gennem hidtil ukendt bagdør

Til tider har der været flere end 100 angreb i minuttet gennem det sikkerhedshul i den udbredte software Log4j, som blev kendt for et par uger siden. Kinesiske statshackere skal være blandt angriberne.

Nyopdaget sikkerhedshul i meget udbredt software ser ud til at være guf for hackere, der har udnyttet det heftigt gennem de seneste to uger. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Flere end 1,2 millioner angreb mod virksomheder har hackere, der indbefatter grupper med opbakning fra Kina, gennemført siden sidste fredag ved at udnytte et hidtil ubemærket sikkerhedshul i det meget udbredte softwareprogram Log4j.

Til tider har der været tale om flere end 100 angreb i minutter, siger eksperter fra it-sikkerhedsfirmaet Check Point til den britiske finansavis Financial Times. Næsten halvdelen af alle angreb er foretaget af kendte hackere og hackergrupper.