Hårdt år for Telenor

Større pres mærkes overalt i verden.

Telenors koncernchef, Jon Fredrik Baksaas, går efter at holde markedspositionerne i hele verden. Foto: Kyrre Lien, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordens næststørste teleselskab, norske Telenor, presses stadig hårdere, både i Danmark og ude i verden.

2009-regnskabet, som blev fremlagt onsdag morgen, endte nogen lunde som forventet. Telenor kunne fremvise et fald, der var mindre end ventet for fjerde kvartal, og forventer, at omsætningen i 2010 gradvis øges, mens der stadig skal kæmpes for at tjene flere penge.

Markedspositioner skal sikres

»Hovedfokus i Telenor-koncernen i 2009 har været at sikre vore markedspositioner og at tilpasse aktiviteterne til et krævende forretningsklima,« siger koncernchef Jon Fredrik Baksaas.

Telenor har 174 millioner mobilkunder, navnlig på udviklingsmarkederne i Europa og Asien. Men de bruger færre penge på deres telefon i takt med den generelt matte stemning og de stadige fald i priserne.

Telenors driftsresultat for fjerde kvartal var på verdensplan på 6,69 milliarder norske kroner mod 7,89 milliarder et år tidligere. Telenors indtjeningsgrad ventes i 2010 at blive 27-28 procent mod 34,8 procent i 2009.

Blandt de ti største

Telenor er blandt verdens ti største mobilselskaber og er nummer to i Norden efter Telia. Her er danske TDC en miniput til sammenligning.

Telenor ejer i Danmark lavprisselskaberne CBB Mobil og Bibob samt TV-leverandøren Canal Digital. Sidste år blev varemærkerne Sonofon og Cybercity smeltet ind i Telenor, der nu bruges overalt.