Hårdt år for Arla

Mejerigiganten Arla måtte lade sig nøje med et overskud på 971 millioner kroner i 2009.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arla kom lidt bedre ud af 2009, end ledelsen havde turde håbe på, men den mener stadig ikke, at resulatatet er ikke godt nok. Mejerikoncernen fik et overskud på 971 millioner kroner.

"Hvis ikke vi havde gennemført et stort spareprogram og derved hentet omkring 840 millioner kroner, og hvis ikke industripriserne var begyndt at stige i sidste kvartal, så havde Arla-indtjeningen været endnu lavere, og det havde været helt uholdbart for vores ejere," siger administrerende direktør i Arla. Peter Tuborgh.

Koncernens omsætning er faldet med 3,2 milliarder til 46 milliarder kroner, og det skyldes først og fremmest den økonomiske krise. Det har lagt pres på priserne, og samtidig er omsætningen i danske kroner påvirket negativt af udviklingen i det britiske pund og den svenske krone, som bruges på to af Arlas store eksportmarkeder.