Hårdest ramte skal have hjælp nu

Blå blok er klar til at bruge 300 millioner kroner på at sikre op mod 10.000 boliger og virksomheder internet- og mobildækning i Danmarks sorte huller.

Blå blok er parat til at sætte penge af for at sikre, at også de sidste op mod 10.000 husstande og virksomheder i Danmark kan få ordentlige internet- og mobilforbindelser.

Venstres forslag om at binde 300 millioner kroner af de penge, som kommer ind, når teleselskaberne i 2016 og fremover skal byde på fortsat at kunne bruge bestemte radiofrekvenser til mobilsignaler, til at få fjernet de sidste sorte huller på danmarkskortet, får støtte fra de Konservative og Dansk Folkeparti, mens de Radikale ikke er sikre på, at det er en god løsning.

»I 2016 kommer 1.800 MHz-frekvenserne på auktion, og man forventer et nettoprovenue på 800 millioner kroner fra 800 MHz-frekvenserne, der allerede er solgt, så mon ikke der kan tages 300 millioner kroner herfra og lægges i en bredbåndsfond? Når de tages i brug, vil 99 procent af befolkningen være dækket ordentligt ind, men det betyder, at for hver 10.000 borgere er 20 efterladt på perronen. Vi er nødt til at give et ekstra nap til de 6.000-10.000 adresser, for vi er forpligtet til at sikre, at de også kan komme med. Tilsvarende må vi gøre noget for mobildækningen. Det bliver en noget-for-noget-aftale, hvor vi skruer ned for de afgifter, som teleselskaberne løbende opkræves mod til gengæld at få ordentlig dækning,« forklarede Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, i denne uge på Tele 2015, Danmarks største konference på teleområdet.

Han understregede dog, at den brede, politiske beslutning om, at udbredelsen af ordentlige internet- og mobilforbindelser skal ske på markedsvilkår uden statsstøtte og uden politisk indblanding i valget af teknologi (nemlig forbindelser på fastnet, mobilnet, kabel-TV-net eller fibernet), fortsat skal gælde.

»Fonden er et rigtigt godt tiltag. Det vigtige er, at vi tager initiativer, hvor markedskræfterne fejler, fordi der ikke er et marked i et bestemt område,« sagde Dansk Folkepartis teleordfører, Dennis Flydtkjær.

Det var Venstre selv, der under videnskabsminister Helge Sander (V) lod de penge, som teleselskaberne årligt betaler for at måtte bruge radiofrekvenserne, gå direkte i statskassen i stedet for som hidtil at være øremærket til investeringer i udbredelse af højteknologi.

Både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og Socialdemokraternes teleordfører Karin Gaardsted har afvist at give statsstøtte til at få lukket mobil- og internethullerne i Danmark.

»Vi har tre gange puttet statslige midler ind: Første, sidste og eneste gang,« fastslog Karin Gaardsted med henvisning til de 60 millioner kroner, der i 2014 og 2015 særligt og med bred opbakning er afsat til at forbedre forholdene på Bornholm.

Det medførte, at teleselskaber og internetudbydere indstillede alle investeringer netop dér.

Den radikale IT-ordfører, Jeppe Mikkelsen, er ikke klar til »at bide til bolle« og støtte Venstres forslag.

»Telebranchen investerer årligt seks milliarder kroner i infrastruktur. Vi må ikke fjerne incitamentet til markedsbaseret udrulning, og man kan frygte, at nogle selskaber vil spekulere i, om det nu kan betale sig. I dag har vil lånepuljer, som kommunerne kan søge støtte i, og vi kan stille krav om bedre dækning, når mobilfrekvenser auktioneres, hvilket ikke er en gratis omgang, for vi får så færre penge ind. Endelig kan kommunerne selv stille krav i stedet for kun at tænke på at købe til den billigste pris,« siger Jeppe Mikkelsen, der heller ikke umiddelbart kan se, hvem der skal udpege netop de steder, som skal have særlig støtte.

De 6.000-10.000 adresser med elendig internetdækning via jordkabler findes spredt ud i hele landet uden for byerne på nær i Sydjylland og i dele af Midtjylland.

Nogle af hullerne vil blive lukket inden nytår, hvor den mobile datadækning i 207 postnumre efter lovkrav skal være på plads, så man kan bruge mobilnettet som adgangsvej i stedet for et jordkabel.

Læs mere