Hård kritik fra statsrevisorerne

Statsrevisorerne bakker op om Rigsrevisionens rapport og retter skarp kritik mod såvel Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen (Opdateret 16:23)

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke godt nok. Det er stemplet  på  håndteringen af tinglysningsprojektet. Statsrevisorerne bakker op og retter væsentlig kritik mod de øverste politiske ansvarlige.

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet," skriver statsrevisorerne i deres kommentar til Rigsrevisionens rapport.

Statsrevisorerne er valgt for en fireårig periode og består lige nu af seks personer, der holder øje med ministre og de statslige budgetter. De arbejder ud fra et konsensusprincip, dvs. at de tilstræber at være enige, når de afgiver bemærkninger.

Aben


Statsrevisorerne lægger op til, at justitsminister Lars Barfoed skal beslutte sagens videre gang efter Rigsrevisionens beretning, men lægger ikke skjul på, hvor aben ultimativt placeres - nemlig hos Justitsministeriet. 

”Domstolsstyrelsen er en uafhængig institution under Justitsministeriet. Justitsministeriet har generelt ingen instruktionsbeføjelse over for styrelsen, men har overordnet ansvaret for bevillinger til Domstolsstyrelsen og for lovgivningen på området. Justitsministeren forudsættes derfor at afklare, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes på baggrund af denne beretning," skriver statsrevisorerne.

Statsrevisorerne understreger, at der af Rigsrevisionens beretning fremgår en lang række årsager til tinglysningsprojektets indkøringsproblemer:

  • utilstrækkelige vurderinger af behovet for personaleresurser og opgavernes omfang 
  • for tidlig gennemførelse af den forudsatte effektiviseringsgevinst (reduktion af 200 årsværk)
  • urealistiske forventninger til, hvor hurtigt man ved udflytning af en myndighed kan opbygge medarbejdernes kompetencer og produktivitet
  • mangelfulde brugervejledninger og helt utilstrækkelig hotlinefunktion
  • fravalg af pilottest og test af systemets brugervenlighed
  • utilstrækkelig forberedelse af håndteringen af fuldmagter.

Læs Rigsrevisionens rapport og Statsrevisorernes bemærkninger her