Hård kritik af Danske Bank i hvidvasksag - får otte påbud og en regning på fem milliarder

Afdækningen af hvidvask i Danske Banks estiske filial fører nu til, at storbanken får en stribe påbud og påtaler. Banken skal samtidig øge sit solvensbehov. »Vi tager tilsynets kritik meget alvorligt,« siger topchef Thomas Borgen.

Afdækningen af hvidvask i Danske Banks estiske filial førte torsdag til, at storbanken får en stribe påbud og påtaler. Banken skal samtidig øge sit solvensbehov. »Vi tager tilsynets kritik meget alvorligt,« siger topchef Thomas Borgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Danske Bank får nu hård kritik for sin rolle i den såkaldte hvidvasksag.

Det sker, efter at Finanstilsynet har undersøgt Danske Banks ledelses og ledende medarbejderes rolle i sagen relateret til den tidligere portefølje af non-resident kunder i bankens filial i Estland.

Undersøgelsen giver anledning til otte påbud og otte påtaler, som banken har taget til efterretning. Afgørelsen betyder samtidig, at Danske Bank som minimum skal lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring. Det skyldes, at Danske Bank-ledelsens handlemåde ifølge Finanstilsynet har »skadet bankens omdømme«.

»Vores undersøgelse viser, at der har været alvorlige mangler i bankens governance. Banken har reageret for sent på informationer om den manglende hvidvaskindsats og om mistanker om kunders kriminalitet, som den modtog fra blandt andet fra en intern whistleblower,« siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

Ekstraregning i milliardklassen

Et tillæg på fem milliarder kroner vil umiddelbart betyde, at koncernens solvensbehov stiger fra 10,5 pct. til 11,2 pct. opgjort pr. 31. marts 2018. Senest 30. juni skal Danske Bank dokumentere, at den har levet op til afgørelsens påbud.

»Vi tager tilsynets kritik meget alvorligt. Vi er enige i, at vi burde have forstået dybden og omfanget af problemerne i Estland tidligere, end vi gjorde, og have reageret hurtigere og med større kraft. Som det fremgår af tilsynets afgørelse, tog vi fra 2014 en række tiltag for at nedbringe risikoen og forbedre kontrollen. Men i dag står det også klart, at det var for lidt og for langsomt. Det kan vi desværre ikke lave om på,« siger Thomas F. Borgen, adm. direktør i Danske Bank.

Berlingske har i mere end et år afsløret mulig hvidvask af milliarder af euro og lyssky russiske kunder i især bankens skandaleramte estiske filial.

Danske Bank har tidligere erkendt, at banken ikke var tilstrækkelig effektiv til at forhindre, at den estiske filial kunne misbruges til hvidvask i perioden 2007-2015, og at det skyldtes afgørende mangler i
bankens governance og kontroller.

Finanstilsynets formand trækker sig

I efteråret 2017 blev der igangsat grundige undersøgelser af forholdene i Estland i perioden. Der er overordnet to spor i undersøgelserne: Dels en gennemgang af kunder og transaktioner i perioden og dels en undersøgelse af forløbet, herunder om ledere og medarbejdere i tilstrækkelig grad har levet op til deres ansvar. Undersøgelserne forventes afsluttet senest i september 2018.

Og hvis undersøgelserne afdækker kritisable eller ulovlige forhold, så vil det med sikkerhed få konsekvenser for de ansvarlige, fastslog Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, i marts i et interview med Berlingske.

»Jeg vil godt sige en ting klart: Ingen må være et øjeblik i tvivl om, at hvis disse undersøgelser afdækker forhold af en sådan karakter, at det skal have konsekvenser, så bliver de konsekvenser selvfølgelig draget,« lød det fra Ole Andersen.

Indtil videre har Finanstilsynet ikke på fundet grundlag for at rejse sager i forhold til den nuværende ledelse eller andre ansatte i banken efter de såkaldte fit & proper-regler (regler om egnethed og hæderlighed).

Finanstilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, der har en fortid i Danske Bank-ledelsen, har valgt at trække sig efter dagens afgørelse fra Finanstilsynet.