Håndholdt supercomputer på vej

Forskere udvikler bittesmå mikrochips, som kan gøre håndholdte PCer og mobiltelefoner lige så kraftige som bærbare computere.

Håndholdte computere og mobiltelefoner, der er lige så kraftige som en bærbar PC, er nået et skridt nærmere.

Ingeniører ved Edinburghs Universitet i Skotland har udviklet et værktøj til at fremstille bittesmå mikrochips. Forskerne har sammen med tyske og italienske kollegaer fra Karlsruhes Teknologiske Institut og Roms Universitet undersøgt, hvordan ledninger, der er 1.000 gange tyndere end et menneskehår, opfører sig.

Og de virker helt anderledes end de tykkere. Derfor har forskerne nu lavet et computerprogram, så de kan forudsige, hvor problemerne kan opstå, og hvordan de kan undgå dem. Det skal sikre, at ledningerne virker, også selv om de skal stuves ned i en supercomputer på størrelse med en tændstiksæske, skriver BBC Online.