Gud tror ikke, at han er Larry Ellison

Den dominerende skikkelse bag dette års udgave af sejlsportsbegivenheden America’s Cup er den farverige grundlægger og topchef for IT-giganten Oracle, Larry Ellison. Hans konkurrencementalitet er velkendt.

»Forskellen på Gud og Larry Ellison: Gud tror ikke, at han er Larry Ellison.«

Dette lidt spøgefulde udsagn er titlen på en bog om grundlæggeren af Oracle, skrevet af Mike Wilson, og som udkom i 1997. Og det bliver stadig jævnligt hevet frem for at beskrive en mand, der synes at styre alt med jernvilje og sjældent ser ud til at få nok af noget – om det så er selskaber, hustruer, dyre boliger, hurtige biler eller potensforlængende både.

Ud over at besidde en benhård forretningssans, er Larry Ellison ikke mindst kendt for sin store entusiasme for sejlsport, og det er hans bedrift som anfører, at dette års udgave af den stærkt prestigeforbundne sejlsportsbegivenhed America’s Cup er henlagt til San Francisco som værtsby. Hans team vandt titlen i 2010, og Ellison har lagt an til et stort opslået prestigeprojekt, TV-transmitteret til hele jordkloden, som dog foreløbig er løbet af stabelen med en hulens furore, med boykot fra en af hovedkonkurrenterne, skænderier mellem de blot fire tilbageværende hold, og en sponsor, som vil have pengene igen.

Allerede nu mumles der om, at arrangementet, der begyndte først i juli og løber frem til september, vil ende med en millionregning i dollar til værtsbyen. Der har også været mukken i krogene om, at Ellison i lidt for høj grad søger at styre spillets regler.

Men som både kritikere og tilhængere af Ellison siger: Lad os se i september, om det ikke alligevel ender i det store fyrværkeri. Oracle-grundlæggeren er vant til at få sin vilje.

Hvis man spørger, hvor denne egensindighed kommer fra, er det måske værd at påpege, at Larry Ellison – lige som iøvrigt vennen Steve Jobs – blev bortadopteret som spæd. Han blev opdraget af sin tante og onkel fra han var under et år gammel og så først sin biologiske moder igen, da han var 48. Ophavet var jødisk-italiensk, men den unge Ellison – navnet er hentet fra immigranternes historiske ankomstcentral i New York, Ellis Island – var tidligt så sikker på sig selv, at han som 13-årig afviste at gennemføre det traditionelle Bar Mitzvah-ritual.

Tanten og adoptivmoderen var han så knyttet til, at han opgav sine første universitetsstudier, da hun døde. Og anden runde universitetsstudier blev droppet, efter at han havde fattet interesse for computerdesign. Næste stop: Californien.

Her arbejdede han for et par forskellige IT-firmaer, hvor et af hans projekter var en database til efterretningstjenesten CIA, som senere lagde navn til hans egen virksomhed, grundlagt med to tidligere kolleger: Oracle.

Det er virksomheden, der siden har gjort han til en af verdens rigeste personer. Dog ikke uden visse op- og nedture, herunder en nærbankerot i 1990 udløst af en lidt aggressiv salgsstrategi kombineret med en lettere kreativ bogføringsteknik, med overdrevne overskudstal til følge. Ellison har også været omkring anklager om insiderhandel med Oracle-aktier.

Endelig er der dem, der mener, at Ellison repræsenterer den gamle garde i Silicon Valley og f.eks. var længe om at springe med på den nyere netbaserede Cloud-teknologi, som i den grad kunne true Oracle på levebrødet.

Tæt forbundet med Oracle

Som leder af Oracle er han stadig så tæt forbundet med sin virksomhed, at det ofte spørges, om Oracle vil overleve Ellison, præcis som Apple uden Steve Jobs. Både Apple og Steve Jobs har Larry Ellison indgående kendskab til. Han var medlem af Apples bestyrelse fra Jobs’ tillbagevenden til selskabet i 1997 og frem til 2002, og Steve Jobs var så nær en ven, at han agerede officiel fotograf, da Ellison blev viet til sin fjerde hustru.

En anden nær ven er den tidligere Hewlett-Packard-chef Mark Hurd, om hvis fyring i 2010 han udtalte: »HPs bestyrelse har lige begået den dummeste personalebeslutning, siden idioterne i Apples bestyrelse for år tilbage fyrede Steve Jobs.«

Samme Hurd har lige siden arbejdet som direktør for Oracle med direkte reference til Larry Ellison.

Men er Larry Ellison kendt for at erhverve sig mangt og meget – fra de fire nu forhenværende hustruer til hovedparten af Hawaiis sjettestørste ø, Lanai’i – så har han også blikket fæstet mod fremtiden. Øen har han sat sig for at gøre til verdens første 100 pct. bæredygtige samfund. Og selv om han ikke har udløst samme overskrifter som Bill Gates eller Warren Buffett med hensyn til at give væk af sin betragtelige formue, så er det ikke desto mindre, hvad han i flere år har fokuseret på, specielt til uddannelse og lægeforskning.

»Velgørenhed er en personlig og privat sag,« udtalte han i 2010, hvor han sluttede sig til Gates’ og Buffett’s initiativ, The Giving Pledge, efter flere års velgørende aktivitet uden for offentlighedens søgelys. Allerede for flere år siden satte han sig således for at forære ikke blot halvdelen af sin formue væk – som Giving Pledge-initiativet foreskriver – men 95 pct.

I modsætning til Gates og Buffett har Larry Ellison dog forlængst valgt at overdrage en stor del af formuen til sine børn, sønnen David og datteren Megan, der begge arbejder med filmproduktion. De har godt af tidligt at lære, at store summer penge forpligter, mener han.

Mike Wilson, forfatter til førnævnte Ellison-biografi, citerer Ellison for at udtale, at børnene måske ikke vil være så motiveret til at tjene penge. Men de vil stadig skulle regne ud, hvad der gør dem lykkelige.

»Og måske ... bruge livet på at forære penge væk, frem for at tjene dem. Det er ikke nogen skidt ting.«