Gruppesøgsmål på vej i betændt LIC-sag

Ledelsen i det konkursramte LIC kan komme til at stå over for et gruppesøgsmål, hvis Dansk Rejsebureau Forening får opbakning til at hive direktion og bestyrelse i retten.

Virksomheder og forbrugere er blevet ramt af konkursramte LIC (Lærernes Indkøbscentral), og nu vil Dansk Rejsebureau Forening hive ledelsen i retten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vreden breder sig blandt virksomheder, der er blevet ramt af det konkursramte LIC (Lærernes Indkøbscentral), som ikke havde tilladelse til at drive kreditkortet LIC Mastercard.

Ifølge Dagbladet Børsen forsøger Dansk Rejsebureau Forening at få opbakning til et gruppesøgsmål mod LICs bestyrelse og direktion.

»Du har andre folks penge, og det skal man søge tilladelse til. Ansvaret er ret indlysende set fra vores synsvinkel,« siger Lars Thykier, administrerende direktør i Dansk Rejsebureau Forening, hvis medlemmer risikerer at miste 1,5 mio. kr. på rabataftalerne med LIC.

Virksomhederne har tabt penge, fordi LIC har opereret som indløser på kreditkortet LIC Mastercard, når det blev benyttet til at købe varer med LICs rabat. Indløseren sørger normalt for, at pengene når sikkert fra kunden frem til virksomheden. Da LIC gik konkurs, endte kundernes betalinger i stedet i konkursboet.

Børsen skrev i sidste uge, at LIC aldrig har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at operere som indløser på LIC Mastercard. Tilladelsen ville have sikret, at virksomheden løbende skulle have dokumenteret, at den levede op til særlige kapitalkrav og krav om sikring af brugernes midler.

I Dansk Rejsebureau Forening mener man nu, at de manglende tilladelser betyder, at ledelsen og bestyrelsen har handlet ansvarspådragende, og derfor forsøger de nu at rejse et gruppesøgsmål.

Danske virksomheder har tabt op mod 38 millioner kroner på LICs konkurs, og det går ud over flere kunder. Blandt andet har optikerforretningen Thiele besluttet af sende regningen videre til kunder, som får en ekstraregning i kølvandet på konkursen.

Der er ingen kommentarer fra LICs ledelse.