Grundig oprydning har ført Alm. Brand gennem krisen

Finans-krisen har været overordentlig dyr for forsikringskoncernen Alm. Brand, der har taget konsekvensen og skåret forretningen ind til benet. Vejrlig og politisk indgriben er blandt de største udfordringer.

Alm. Brands adm. direktør Søren Boe Mortensen ser lysere tider forude efter den barske finanskrise, der udløste store nedskæringer. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et forrygende godt første halvår kunne Alm. Brands administrerende direktør, Søren Boe Mortensen, for få uger siden opjustere forventningerne til årets resultat med 100 millioner kroner til 250-300 millioner kroner.

Men går man bare fem-seks år tilbage, så det anderledes foruroligende ud hos den store forsikringskoncern. Alm. Brand var slet ikke gearet til en finanskrise i 2008, og det slog for alvor igennem året efter med et dundrende underskud på lige over en milliard kroner. Dermed så fremtidsudsigterne dystre ud for forsikringsselskabet, hvis historie går helt tilbage til 1792.

Det stod klart, at selskabet måtte igennem store forandringer.

»For fem-seks år siden så det knap så pænt ud på forsikringsdelen. Der var en generel samfundsmæssig udvikling, som gjorde, at skaderne blev skubbet op – stigende antal tyverier i Danmark, stigende antal bilskader, og oveni kom tilfældigvis flere brandskader og vandskader, så vi havde et lidt andet skadesbillede. Derfor begyndte vi i 2008-2009 at se nærmere på, hvordan vi kunne få pris og risiko til at hænge bedre sammen,« siger Søren Boe Mortensen.

Tilpasningen indebar blandt andet en øget forebyggelse af skader, særligt hos landbrug, hvor en række store brande blev dyre for Alm. Brand, ligesom selskabet også gennemførte generelle prisforhøjelser hos privatkunderne. Derudover blev fokus rettet mod effektiviteten internt, hvor blandt andet en ny IT-platform har hjulpet med at bringe omkostningsprocenten ned fra 19 pct. i 2008 til 16 pct. i 2013.

Lige som de fleste store finansielle virksomheder har gjort på det seneste, satte Alm. Brand i 2012 større fokus på kunderne. Det skete blandt andet ved at begynde at registrere kundernes oplevelse med Alm. Brand, hver gang kunden havde været i kontakt med selskabet, for derefter at kunne forbedre behandlingen. Der skal handling bag ordene, siger Søren Boe Mortensen, og så kan det blive en afgørende faktor i konkurrencen med de øvrige forsikringsselskaber.

»Hvad lever vi af i et forsikringsselskab? Vores produkter ligner hinanden. Priserne gør også til en vis grad. Konkurrencesituation gør jo, at vi ligger og matcher hinanden, så overordnet er det er nok ikke så forskelligt. Så hvad skal adskille os? Vi siger alle sammen, at vi skal lave god kundeservice - jeg tror, at det der adskiller os, er ikke, hvad vi siger, det er, hvad vi gør. Det er det, der gør forskellen,« siger Søren Boe Mortensen.

De seneste par år har været gode for forsikringsselskaberne, der næsten alle har leveret tårnhøje overskud. Men selv om årene omkring krisens begyndelse, hvor der var mange skader, medførte prisforhøjelser, er det ikke ensbetydende med, at priserne sænkes, når der har været en periode med få skader.

Prisen skal sættes efter erfaringen

»I 2012 var der ikke noget vejrlig, ingen storme, folk kørte pænt, antallet af tyverier faldt – det var et skønt år. Men så kom 2013 med to storme i træk i fjerde kvartal, og så fik vi jo lige sat det hele på plads igen. Pointen er, at man skal passe enormt på, at man ikke sætter prisen efter det, som man ser, når man kigger ud ad vinduet. Man skal sætte den efter den erfaring, man har,« siger Søren Boe Mortensen og tilføjer:

»I øjeblikket er priserne på bilforsikring under pres. Det tror pokker – vi har haft tre vintre, hvor der ikke har været sne. Og hvis nogen vil garantere mig, at der ikke kommer sne de næste tre vintre, vil jeg også være villig til at kigge på lavere priser. Men jeg har ikke helt den fornemmelse, at vi er kommet dertil, at der ikke kommer sne om vinteren. En glatføredag koster os ti millioner kroner. Så dem skal vi ikke have så mange af, før det flytter resultatet rimelig meget. Man skal hele tiden vurdere, hvad den kortsigtede effekt er, og hvad den langsigtede effekt er.«

Netop vejrliget er én af de største ubekendte for et forsikringsselskab. Mens vintrene godt nok er blevet mildere de senere år, er skybrud blevet en hyppigere begivenhed. Det har givet Alm. Brand et stort arbejde med at forebygge skader specielt i de områder, der er særligt udsatte for oversvømmelse efter skybrud.

Uddannelseskrav til politikere

Søren Boe Mortensen har endda siddet med i et udvalg under Miljøministeriet for at finde løsninger på det voksende problem, for Alm. Brand tager gerne sit ansvar som forsikringsselskab, men Søren Boe Mortensen appellerer samtidig til, at politikerne tager problemet seriøst og handler.

»Hvis der bliver ved med at være oversvømmelser, bliver vi nødt til som forsikringsselskab på et tidspunkt at sige stop. Det kan gå både en og to gange, men hvornår stopper vi så? Så sætter vi selvrisikoen op og måske præmien, men et nyt parcelhus indvendigt koster en million kroner. Så vi kan jo aldrig have en præmie, der svarer til risikoen. Derfor bliver vi nødt til at sige stop på et tidspunkt,« siger Søren Boe Mortensen og tilføjer:

»Til det kan vi høre politikerne sige; det kan I ikke være bekendt som forsikringsselskab, I må tage et samfundsansvar. Ja, det er vi også parate til, men så må I politikere også tage et langsigtet samfundsansvar og gøre dét, der gør ondt, netop at erstatte de huse, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at redde dem.«

Omvendt er der andre steder, hvor politikerne blander sig lidt for meget, mener Søren Boe Mortensen, nemlig på den øgede regulering på så godt som alle områder i den finansielle sektor:

»Nu går man så over til at bemyndige Finanstilsynet til at fastlægge, hvilken ud-dannelse eller efteruddannelse det enkelte bestyrelsesmedlem skal have. Også her skal tilsynet så være klogere end dem, der vælger de mennesker, man sætter ind i bestyrelsen. Jeg synes godt nok, at vi er nået langt ud. Man kan sige lidt spydigt, at hvad med at starte med en lov om at have uddannelseskrav til folketingsmedlemmer og derefter til ministre. Så kan de tage den finansielle sektor bagefter.«