Grundfos opruster i Kina

Siden Grundfos for snart et år siden åbnede et forsknings- og udviklingscenter i Suzhou tæt på Shanghai, er det gået stærkt. I dag arbejder 35 udviklingsingeniører som en del af det den danske pumpekoncerns globale innovationsteam, og det tal skal fordobles næste år. Kina er godt på vej til at blive omdrejningspunkt for al innovation i Grundfos.

SUZHOU: Indien, Finland, Schweiz, Italien, Ungarn, Brasilien, USA og Tyskland. Så mange forskellige lande har den danske pumpekoncern Grundfos forsknings- og udviklingsafdelinger. Det seneste skud på stammen er Kina.

Siden Grundfos i september sidste år åbnede et forsknings- og udviklingscenter i Suzhou en times kørsel fra Shanghai, hvor Grundfos også har sine pumpefabrikker, er det gået stærkt. I dag arbejder 35 udviklingsingeniører som en del af det globale innovationsteam, og det tal skal fordobles til næste år. Således er Kina godt på vej til at blive omdrejningspunkt for virksomhedens globale innovationsteam.

»Vi går efter at have et udviklingscenter på niveau med det i Danmark. Det skal ikke undre mig, om vi på sigt bliver storebror,« siger Søren Ishøy, der er chef for centret i Kina, hvor gennemsnitsalderen er 27 år.

Han selv er 28 år, har arbejdet for Grundfos i Kina i over tre år og kalder – med sin baggrund som civilingeniør med speciale i teknologiledelse – posten for et drømmejob.

Lønomkostningerne til dygtige udviklingsingeniører i Kina svarer til niveauet i Østeuropa og er langt fra den primære årsag til oprustningen. Grundfos er derimod drevet af, at Kina er et af virksomhedens vigtigste vækstmarkeder. Idéen er også, at udviklingsingeniørerne i Kina på sigt skal udvikle særlige produkter til Kina og andre vækstmarkeder i Asien.

Grundfos har ca. 20 teknologi/udviklingsprojekter om året, men har kun ressourcer til tre i Danmark, så globaliseringen af forskning og udvikling er en naturlig konsekvens af manglen på ingeniører i Danmark.

Kina: Stort vækstmarked
»Vi er nødt til at skaffe adgang til medarbejdere. Det er umuligt at få folk på det tekniske område i Danmark, og vi ved, at kineserne er dygtige. Måske endda bedre end danske ingeniører. Derfor er det naturligt at se på Kina, som også er et af vores største vækstmarkeder,« siger han.

Grundfos er blevet overhalet af sin egen vækststrategi med en stigning i salget i Kina på 41 pct. i år sammenlignet med sidste år. Det er syv procent over det budgetterede mål om en omsætning på 740 mio. RMB. (538 mio. kr.)

Og mulighederne er set i lyset af Kinas alvorlige miljøproblemer enorme. Ikke mindst når det gælder pumper til rensningsanlæg.

»De har virkelig problemer herude, og det er her, vi kan bidrage positivt til det kinesiske samfund,« siger han.

Om risikoen ved udflytning af Grundfos’ »hjerne« siger Søren Ishøy:

»Det er altid det første spørgsmål, folk stiller. Men risikoen ved ikke at gøre det, koster mere end det, vi risikerer at miste. Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler,« siger han med hentydning til interne kontrolsystemer, og at Grundfos ofte ikke lader sine udviklingsingeniører »få hele billedet«.

Grundfos slås foruden risikoen for uærlige medarbejdere med ca. 2.000 mindre kinesiske konkurrenter, hvoraf mange har mere eller mindre kopieret Grundfos’ produkter. Men Søren Ishøy mener automatisk, at mange af dem vil forsvinde, hvis/når Kinas regering kan implementere de nye ventede regler for energiforbrug i 2008.

Desuden har den kinesiske regering en ambition om, at to pct. af produktionen skal bruges til forskning og udvikling i 2010, og det tal skal stige til 2,5 pct. i 2020. Derfor er udenlandske investeringer inden for innovation langt mere velkomne end traditionel industriproduktion.

Lokalregeringen i Suzhou forsøger blandt andet med attraktive skatteordninger at lokke flere udenlandske virksomheder til at åbne forsknings- og udviklingsafdelinger i Suzhou International Science Park, hvor Grunfos har sit 900 kvadratmetre store kontor samt et testlaboratorium på 100 kvadratmetre.

Dertil kommer muligheden for at ansøge om tilskud til ansættelse af medarbejdere. Således er Grundfos ved at søge om tilskud på op til 3.000 RMB per person om måneden til M.Sc.- og Ph.d.ere i Kina.

Kina vil op i værdikæden
Disse ordninger er i højere grad et udtryk for, hvor meget den kinesiske regering satser på, at Kina på sigt skal rykke længere op i den globale værdikæde, end at der er overflod af dygtige ingeniører.

Det er nemlig langt fra tilfældet. I takt med at flere og flere udenlandske virksomheder starter forskning og udvikling i Kina, vokser konkurrencen om de dygtigste medarbejdere.

For at få fat i de bedste unge kandidater arbejder Grundfos tæt sammen med nogle af Kinas førende universiteter. Virksomheden har også startet et scholarship-program, hvor den betaler for unge kineseres uddannelse i Danmark mod, at de så forpligter sig til at arbejde for Grundfos i Kina i to år efter endt uddannelse.

»Vi vil have de bedste af de bedste, og den her scholar-ship-ordning er simpelthen guld værd, fordi de har kulturforståelsen, når de vender tilbage til Kina,« siger han.