Grundfos henter franskmand ind i ledelsen

Pumpekoncernen henter fransk direktør i Schweiz

Læs mere
Fold sammen

Pumpekoncernen Grundfos henter den 43-årige franskmand Stéphane Simmonetta ind i direktionen, hvor han skal  overtage posten som operationsdirektør, fremgår det af en pressemeddelelse.

Simmonetta kommer fra en lignende stilling som såkaldt COO hos Honeywell Transportation Systems i Schweiz. Han afløser Lars Aagaard, som har overtaget ansvaret for Business Development hos Grundfos.

Stéphane Simonetta er oprindeligt fra Frankrig og har arbejdet inden for området de seneste 18 år i seks forskellige lande. Han tiltræder stillingen 1. september 2015.