Grønt lys til milliardfrasalg af Danmarks største fibernet

Erhvervsstyrelsen har nu godkendt, at energiselskabet Norlys sælger en tredjedel af sit fibernet til hollandske og franske investorer og henter et stort milliardbeløb hjem.

Hollandske og franske investorer overtager nu en tredjedel af ejerskabet i Danmarks største fibernet, som leverer lynhurtige internetforbindelser og tv til danskerne. Norlys/PR

Salget af en tredjedel af Danmarks største fibernet til fransk-hollandske investorer er nu godkendt.

Det er energiselskabet Norlys, en fusion af SE/Sydenergi og Eniig, der har solgt 35 procent af sit fibernet til lynhurtige internetforbindelser for et betydeligt men ikke oplyst milliardbeløb.