Grønt byggeri vinder kun langsomt frem

Bæredygtigt byggeri vinder terræn, men i adstadigt tempo, vurderer eksperter. Og nogle af dem, som bygger bæredygtigt, dropper de dyre, grønne certifikater.

Esbjerg får fra januar 2016 et kontorhus med det danske DGNB-miljøstempel. På havnen får offshore-ingeniørkoncernen Semco Maritime et nyt hovedsæde på 15.000 kvadratmeter bygget af NCC og med PensionDanmark som investor og udlejer. Animation fra GPP Arkitekter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønt eller bæredygtigt byggeri med krav om blandt andet lavt energiforbrug vinder frem, men det sker kun langsomt.

»Jeg fornemmer, at der er kommet mere fokus på bæredygtigt byggeri, og det spreder sig som ringe i vandet. Men det sker stille og roligt, ikke med lynets hast,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Lignende meldinger kom fra flere eksperter i efteråret, da Building Green-messen løb af stablen i Forum på Frederiksberg. Direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark betegnede det som et nichemarked uden den store efterspørgsel.

I 2012 steg antallet af lavenergibygninger med knap 700 til 5.800 ejendomme ifølge Statens Byggeforskningsinstitut. Den forholdsvis beskedne udbredelse kan hænge sammen med, at merprisen på at bygge grønt ofte bliver anslået til fem til ti procent.

De penge kan dog ofte tjenes hjem igen – og måske mere til. Driftsudgifterne til især energi bliver lavere, og ved udlejningsejendomme kan det udløse højere leje. Nogle koncerner har som led i strategier om samfundansvar ligefrem krav om, at de kun må bo i certificerede bygninger, så grønne bygninger kan være lettere at få fyldt op med lejere.»Investorerne tænker langsigtet og lægger vægt på lavt energiforbrug og på godt indeklima,« siger Michael H. Nielsen.

Brancheeksperterne peger på, at udviklingen kan blive trukket af udlandet, hvor det flere steder er udbredt med certifikater for bygninger.

For eksempel har over en kvart million ejendomme det amerikanske LEED eller det britiske BREEAM-stempel, så udenlandske investorer eller lejere på det danske marked kan være med til at stille nye standarder.

»Det er i fremdrift internationalt, fordi investorerne kan se, at det skaber værdi og sikrer en højere lejeindtægt,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Et eksempel er ombygningen og moderniseringen af Fisketorvet til 450 millioner kroner. På koncernniveau har de franske ejere, Unibail-Rodamco, vedtaget, at alle butikscentre skal være bygget eller renoveret efter BREEAM-standard, og sådan blev det også, da centret ved havneløbet skulle fornys.

Herhjemme har DGNB-standarden med rødder i de tyske DIN-industrinormer sat sig i førersædet for grønne stempler foran LEED og BREEAM og bliver formentlig med tiden den mest udbredte standard for danske investorer, selv om nogle både danske og udenlandske koncerner sværger til LEED eller BREEAM. Og da standarderne grundlæggende handler om det samme – at dokumentere miljøvenligt byggeri og lavt, løbende energiforbrug – kan bygninger i princippet få flere grønne stempler, hvis ejerne ønsker det.

Foreløbig er en del hjemlige investorer dog tilbageholdne med at ofre penge på at få det officielle grønne stempel, selv om de har tænkt og bygget bæredygtigt.

»Ikke alle bygninger, som er opført grønt, bliver certificeret, fordi det giver ejerne en ekstra omkostning,« påpeger Henrik Garver fra ingeniørerne.

Både Søren Gais Kjeldsen, formand for de tekniske direktører i kommunerne, og Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri peger til gengæld på, at en del investorer faktisk overgår de eksisterende krav om eksempelvis lavt energiforbrug.