Grønt byggeri i slæbegear

Mange taler om det, men foreløbig har ganske få bygninger i Danmark et grønt stempel. Måske kan udlændinge sætte fart på udviklingen.

Mange taler om det, men foreløbig har ganske få bygninger i Danmark et grønt stempel. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Building Green-messen onsdag og torsdag i Forum på Frederiksberg vil der formentlig lyde begejstrede ord om bæredygtigt byggeri fra miljøminister Ida Auken (SF) og adskillige branchefolk, men trods megen omtale fylder grønt byggeri foreløbig ikke det store, og kun ganske få bygninger herhjemme har fået et DGNB-stempel eller andre grønne certifikater.

»Det er i dag et nichemarked, og ikke mange efterspørger det. Det udgør kun nogle få procent. Interessen kommer primært fra store offentlige lejere og nogle få udenlandske virksomheder, « siger Torben Christensen, administrerende direktør for Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer hovedparten af investorerne i ejendomme.

»Forsvindende få har det nu,« fastslår Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, om grønne certifikater for byggeri og ejendomme.

Blandt de få bygninger, som rent faktisk har fået et grønt stempel, er det nybyggede hovedsæde for ingeniørkoncernen Moe klos op ad Buddinge Station og en trafikplads.

Placeringen tæt på offentlig transport har givet plusser i den grønne karakterbog, og 300 kvadratmeter solceller på taget leverer et mærkbart bidrag af energiforbruget, som er lavt og efterlever det såkaldte BR15-reglement, som først træder i kraft om to år.

Samlet er det 7.500 kvadratmeter store domicil med godt 350 arbejdspladser forhåndsgodkendt til sølvudgaven af DGNB, som formentlig bliver det mest udbredte miljøcertifikat herhjemme.

Stigende interesse

Eksperterne er dog enige om, at interessen for bæredygtigt byggeri vil vokse de kommende år.

»Interessen er stor, når vi holder arrangementer om bæredygtighed, og det er et område, hvor der sker en masse. Selv om Danmark ikke har tradition for certificeringer, vil interessen stige de næste fem år, og flere og flere ejendomme vil blive certificerede,« vurderer Torben Christensen fra udlejerne.

Også en af landets største investorer i mursten forudser øget interesse for grønne stempler.

»Det står højt på dagsordenen, og brugerne lægger vægt på det, så det vil helt sikkert indgå som en del af overvejelserne ved nybyggeri,« siger Michael Bruhn, direktør for PFA Ejendomme.

Eksperterne peger på, at udviklingen med øget fokus på certifikater kan blive drevet fra udlandet, hvor der længe har været tradition for at give bygninger karakterer i bæredygtighed. For eksempel er over en kvart million ejendomme certificeret efter den britiske BREEAM-standard.

Derfor vil udlændinge – både investorer i fast ejendom og koncerner, som vil leje sig ind – hyppigere efterspørge et grønt stempel, ofte som led i en politik om samfundsansvar (CSR).

En af udfordringerne ved grønt byggeri er prisen, for det vil ofte koste fem-ti procent ekstra at opfylde krav om bæredygtighed og minimalt energiforbrug, vurderer flere af eksperterne.

»Som udgangspunkt er bæredygtighed dyrere i byggefasen på grund øget behov for rådgivning og højere priser for materialer. Men det kan ofte betale sig totaløkonomisk, når udgifter til vedlighold, drift og energi over levetiden regnes ind. Det er lettere at ændre bygningens indretning til nye behov, så det er lettere at finde mulige købere. Bæredygtighed er også fremtidssikring,« siger Anders V. Sonnichsen, selvstændig arkitekt og autoriseret DGNB-konsulent.

Kommet for at blive

Også Dansk Byggeri lægger vægt på totaløkonomien og opfordrer entreprenører og andre byggevirksomheder til at »forstå, at bæredygtighed er kommet for at blive,« som direktør Michael H. Nielsen udtrykker det.

Anders V. Sonnichsen peger på, at ved mindre byggerier kan merprisen til rådgivning være svær at retfærdiggøre. Derimod er de større byggerier mere rentable, fordi udgifterne bliver fordelt ud på mange kvadratmeter og hurtigt tjenes hjem af besparelser på driften. Han peger desuden på, at de grønne certifikater giver bæredygtigt byggeri en stor fordel.

»De bidrager til at gøre noget blødt målbart, og nu kan kunderne måle og afveje fordele og ulemper. Før var bæredygtighed ofte baseret på tro og mavefornemmelser.«