Grønne løfter bliver tjekket

Mange virksomheder står i disse år i kø for at pynte sig med grønne fjer. Nu bliver de gået efter i sømmene af Danwatch – og Roskilde Festival.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du grøn? Eller er det bare noget du lader som om?

Det kommer nu an på en prøve, når Danwatch og Roskilde Festival går sammen om ”Climate World Cup”, der undersøger om de nordiske virksomheder tager deres klimaansvar alvorligt.

”Nogle fokuserer mere på markedsføring end egentlig handling. Det kaldes ”greenwashing”. Denne konkurrence kaster lys over hvilke virksomheder, der gør en indsats for klimaet og lever op til deres løfter, og hvem der blot pynter sig med grønne fjer, mens de udleder drivhusgasser som altid”, skriver holdet bag konceptet på climateworldcup.dk.

Climate World Cup er bygget om som en fodboldturnering, hvor 16 virksomheder kæmper i følgende fire puljer:

  1. Energi - Dong, Mærsk Olie, Statoil og Vattenfall
  2. Design - H&M, Ikea, Lego og Nokia
  3. Fødevarer - Arla, Carlsberg, Danisco og Danish Crown
  4. Transport - DFDS, DSV, Mærsk Line og SAS
  5. Oplysningerne om virksomhederne stammer fra virksomhedernes egne hjemmesider, årsrapporter, CSR-rapporter, grønne regnskaber samt fra Carbon Disclosure Project, der er en uafhængig organisation, der indsamler klimaoplysninger om erhvervslivet.

Efterfølgende får virksomhederne to karakterer. En for klimaløfterne og en for klimaindsatsen.

Klimaindsatskarakteren vægter naturligvis højest, og hvis der er tale om greenwashing (hvis løfter scorer højere end indsatsen), vil differencen blive fratrukket den samlede karakter.

Læs mere her.