Grønlandske oliedrømme tørrer ud

Med Statoil i spidsen har verdens olieselskaber nu sat den grønlandske oliejagt på stand by i mindst 4 til 6 år. Og det vil komme til at vare mange år, før olien eventuelt kommer til at flyde i Grønland.

Det britiske olieselskab Cairn er blandt dem, der har udvist interesse for olieboringer ved Grønland Fold sammen
Læs mere
Foto: Anna Henly
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Statoils boringer og jagt på olie og gas i havene i den norske del af Arktis - først og fremmest i det kæmpemæssige og stort set isfrie Barentshavet - aldrig har været større end nu, tørrer Grønlands oliedrømme om at få bingo i de isfyldte grønlandske farvande ud.

De grønlandske politikeres håb om et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, der bygger på et råstofeventyr, har dermed meget lange udsigter. Berlingske erfarer fra kilder i olieindustrien, at der højst sandsynligt går mindst fire til seks år, før ét eller flere af de multinationale eller mindre olieselskaber indleder prøveboringer ud for Vestgrønland. Dermed trækker det ud med udsigten til, at olien for alvor begynder at flyde og give Grønland milliardindtægter i skatter.

Før der er gjort et stort oliefund ved efterforskningsboringer ud for Vestgrønland, som vil være Statoils absolutte forudsætning for overhovedet at tage beslutning om at sætte en produktion i gang i denne del af Arktis, går der mange år. Det slår Runí M. Hansen, Statoils efterforskningschef for Grønland og Færøerne, i dag over for Berlingske fast med syv tommersøm.

»Vi har så stor succes med at finde olie og gas andre steder i Arktis, hvor vi øjeblikket bruger vores penge og koncentrerer kræfterne. Derfor føler vi ikke noget behov for at fremskynde nogen proces i Grønland. Mens vi bl.a. har fokus på Barentshavet, går der mange år, før der bliver produktion af olie i Grønland,« siger efterforskningschefen.

Statoil ventes i år at træffe beslutning om foreløbigt at udsætte prøveboringer ved Grønland. Når det sker, går der naturligvis endnu længere tid, før der eventuelt bliver en olieproduktion, der batter noget.

Statoils udmeldinger underbygger, hvad Minik Rosing, professor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, tidligere på året pegede på.

»Ud fra det vi ved nu, skal man ikke forestille sig, at der vil være væsentlig olieproduktion ud for Grønland de næste årtier. Olieudvinding ligger måske 20-50 år ud i fremtiden. Og det kan være, at der slet ikke er noget olie,« sagde Minik Rosing i januar til Berlingske.

Grønlands Olie- og Mineralstrategi 2014-18, som Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, fremlagde i februar i år, kom med konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig. Landsstyrets langsigtede mål er, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes.

Og politikerne i Nuuk giver den gas: Etablering af to oliefelter, ét på 500 mio. tønder, med en produktion fra 2020, og ét på to milliarder tønder, med produktion fra 2025, vil kunne indbringe den grønlandske Råstoffonden 435 mia. kr. i skatteindtægter frem til 2060, hedder det i oliestrategien.

Set i forhold til efterforskningschef Runí M. Hansens og professor Minik Rosings klare udmeldinger er Aleqa Hammond-regeringens oliestrategi, hvor målet er at få to oliefelter i produktion inden for de næste omkring 10 år, helt urealistisk.

To multinationale olieselskaber har allerede fravalgt Grønland som efterforskningsområde. I 2010 droppede britisk-hollandske BP at byde på efterforskningslicens, og i december sidste afleverede amerikanske Exxon, verdens største olieselskab, en koncession på en licens til Grønlands råstofmyndigheder. Desuden har skotske Cairn Energy trukket stikket, lukket kontoret i Nuuk og har på ubestemt tid ingen aktiviteter i Grønland.

For Grønlands Selvstyre er olieindustriens manglende interesse og udskydelse af grønlandske prøveboringer særdeles alvorligt for politikernes håb og planer om på kort og lang sigt at realisere et grønlandsk råstofeventyr.

»Jeg tør slet ikke give et gæt på, hvornår olieboringerne kan begynde. Hvis man finder noget, må det være meget stort, for det koster meget at udvikle og producere fra feltet. Det er ikke nok bare at finde olie, men fundet skal være stort,« siger Statoils efterforskningschef Runí M. Hansen.

Over de næste mange år frem til 2040 kommer Grønlands Selvstyre med i dag knapt 57.000 indbyggere til i gennemsnit at mangle én milliard kr. i kassen, med mindre der kommer nye varige og stabile indtægtskilder, først og fremmest fra skatter på olie, gas og mineraler.

Indtægterne fra de to grønlandske hovederhverv, fiskeriet og turismen, og det årlige bloktilskud fra Danmark på 3,6 milliarder kr. langt fra nok til, at Grønlands Selvstyres indtægter og udgifter balancerer. Udgifterne til bl.a. ældreforsorg vil nemlig være kraftigt stigende. Samtidig er vækstmulighederne for Grønlands hovederhverv, fiskeriet, begrænsede, og der er fare for tilbagegang.