Grønlands nye leder vil have gang i uranminerne

Det australsk- ejede Kvanefjelds-projekt i Sydgrønland, hvor der skal brydes sjældne jordarter – blandt andet det kontroversielle uran – får høj prioritet af det nye landsstyre i Grønland.

Mineralefterforskningen på Kvanefjeldet ved byen Narsaq i Sydgrønland er i fuld gang. Kvanefjeldet er blevet en varm kartoffel i grønlandsk politik. Det nye landsstyre vil tillade udvinding af uran i Grønland, men mange er nervøse for, hvad det vil betyde for miljøet og udenrigspolitikken. Til gengæld vil en eventuel udvinding skaffe store indtægter og mange arbejdspladser til landet. Værdien af mineralerne er mange milliarder kroner. Arkivfoto: John Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Grønlands første kvindelige landsstyreformand, Aleqa Hammond, ved roret satser det nye socialdemokratiske Siumut-styre benhårdt på, at Grønland i løbet af få år kan blive eksportør af især sjældne jordarters metaller.

Det australskejede projekt på Kvanefjeld i Sydgrønland, hvor planen er at bryde sjældne jordarter i stor stil – inklusiv udvinding af det kontroversielle grundstof uran – vil derfor få høj prioritet af det nye styre i Grønland.

Grønland har fået en politisk leder, som ligesom forgængeren Kuupik Kleist kæmper for at få sat skub i minedrift for at skaffe skatteindtægter til samfundet.

Men de to toplederes politik for at få det til at ske er vidt forskellige. Mens Kuupik Kleist fra det socialistiske Inuit Ataqatigiit (IA) har været stærkt interesseret i at få gang i bl.a. det gigantiske jernmineprojekt Isua ved Nuuk til 13 milliarder kr. ved hjælp af billig kinesisk arbejdskraft, lægger Aleqa Hammond en noget anden linje. Hun og hendes regering finder, at den netop vedtagede storskalalov er fyldt med mangler og kræver derfor en revision af loven. Og det vil tage en rum tid.

Derfor vil Landsstyret snarligt igangsætte lovarbejdet for at bane vejen for brydning af malm med sjældne jordarter i bl.a. Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland og en håndfuld andre steder. De efterspurgte grundstoffer kan ikke brydes, uden at der også kommer uran med som biprodukt.Minen og et produktionsanlæg i Kvanefjeld kan ifølge det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy bygges for 2,6 milliarder kr. Hertil kommer en investering på 2,1 milliarder kr. til raffinering af uran og de sjældne jordarter uden for Grønland.»Det er vigtigt, at Grønland tager stilling til ophævelse af nultolerancen over for uran. Men for os i Landsstyret er det også vigtigt at få en lovgivning, der beskytter miljø, sikkerhed og sundhed. Vi skynder os i det tempo, der er behov for med henblik på at fremlægge et lovforslag i det grønlandske parlament,« siger landsstyreformanden.

Hvis Landsstyret får det lovgivningsmæssige forarbejde færdig inden efterårssamlingen i Landstinget, kan landsstyremedlem for råstoffer, Jens Erik Kirkegaard, Siumut, fremsætte et lovforslag om ophævelse af nultolerancen over for uran på samlingen.

Flere projekter på vej

Landsstyreformand Aleqa Hammond argumenterer med, at Kvanefjelds-projektet er et af de mineprojekter, der både kan skaffe hårdt tiltrængte indtægter til Grønland og være med til at reducere den rekordhøje grønlandske arbejdsløshed.

»Det er dog ikke den eneste mine, vi gerne vil have i gang. Men det er en af de miner, vi prioriterer højest på vores regerings dagsorden. Grønland ønsker større økonomisk uafhængighed og råderum. Vi har behov for nye indtægter, da det er for sårbart hovedsageligt at basere landets økonomi på fiskeri,« siger Aleqa Hammond.

»Vores regering synes, at det er vigtigt, at Grønland kan benytte mulighederne til at sikre økonomisk vækst, der er baseret på vores egne ressourcer. Vi vil samtidig sende et klart signal til de mineselskaber, der vil udvinde sjældne jordarter, at vi vil det her.«

Et af de andre mineprojekter, der involverer sjældne jordarter, og som landsstyret ifølge landsstyremedlem Jens Erik Kirkegaard ønsker fremmet, er det australske mineprojekt Kringlerne i Sydgrønland. Hertil kommer et projekt ved Motzfeldt Sø i samme region samt et i Kangerlussuaq i Vestgrønland.