Grønland kræver 60 mia. kr. i garantier fra olieselskaber

Grønland går i spidsen med verdens formentlig højeste krav til erstatningsansvar fra olieselskaberne.Britiske Cairn Energy og malaysiske Petronas, der har fået lov til at bore til havs fra næste måned, skal garantere op til 60 mia. kr. i erstatning ved en oliekatastrofe.

Grønland overtog for et halvt år siden rettighederne til undergrunden og gav denne måned grønt lys til kontroversielle olieboringer – mod garantier. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

60 milliarder kroner i faste garantier på bordet, ellers er der et nej til at bore efter olie ved de grønlandske kyster. Sådan lyder kravet fra de grønlandske myndigheder, der i disse år bestormes af sultne olieselskaber.

De grønlandske myndigheder vil ikke risikere at stå tilbage med olieselskaber, som efter en eventuel forurening ikke kan eller vil betale for oprydningen og erstatninger, og derfor er kravene fra grønlandsk side særdeles kontante.

Myndighedernes krav om øget sikkerhed og større miljøhensyn i kølvandet på BPs katastrofale olieudslip i Den Mexicanske Golf truer med at ramme nye boringer til havs rundt om i verden. De enorme garantier, som myndighederne kræver, kan jage de fleste olieselskaber bort fra dybt vand, og føre til en nedgang i boringer i lavvandede farvande, mener eksperter i oliebranchen. Årsagen er, at forsikringer og myndighedernes krav til garantier kan gøre det alt for dyrt for olieselskaberne at bore på især dybt vand.

Men det gælder tilsyneladende ikke i Grønland, som netop har stillet verdens formentlig hidtil største krav om garantier fra de to olieselskaber. Selskaberne har fået boretilladelser og licenser til både efterforskning og udsigt til eventuel senere udvinding af olie.

I løbet af få dage indleder det børsnoterede britiske olieselskab Cairn Energy som operatør med det statsejede malaysiske Petronas som partner med at bore den første af to efterforskningsbrønde. Boringerne slutter i løbet af september. Kravene til de to olieselskaber om forpligtelser i forbindelse med erstatningsgarantier og sikkerhedsstillelse i tilfælde af et eventuel oliekatastrofe er i alt på cirka 60 milliarder kr.

»Cairn og Petronas hæfter solidarisk. De to hæfter tilsammen for garantier på i alt ti milliarder dollar eller 60 milliarder kr. pr. boring. Vi har fra starten krævet en meget stor forsikring,« siger direktør Jørn Skov Nielsen fra Grønlands Selvstyres Råstofforvaltning i Nuuk til Berlingske Business.

Og oplysningerne fra Grønlands Selvstyres Råstofforvaltning bekræftes fra Cairn Energy.

»Det er et krav fra de grønlandske myndigheder, at selskabet har en aktiekapital på mindst 2,2 mia. dollar. Samtidig har de grønlandske myndigheder stillet krav om yderligere forsikringsaftaler i forbindelse med vore kommende boringer og dem har vi selvfølgelig stillet,« oplyser Ellie Goss, som er corporate manager i Cairn Energy.

Sikkerhed i top

Operationerne sker med det svensk lejede boreskib »Stena Forth« på 300-500 meter dybt vand i grønlandsk farvand næsten midt i Baffin Bugten mellem Canada og Nordvestgrønland. Boringerne i Den Mexicanske Golf foregår på 1.500 meter dybt vand.

»Den største erstatning kunne være, at de to olieselskaber skulle rydde op i tilfælde af en meget stor oliekatastrofe. Men de er også erstatningspligtige, hvis der sker en ulykke og en helikopter falder ned. Cairn og Petronas skal dække alt, hvad de pådrager sig af erstatningsansvar, mens de borer,« siger Jørn Skov Nielsen fra Råstofforvaltningen.

Sikkerheden ved borearbejdet i havet ud for Grønland bliver helt i top, beroliger han. »Stena Forth« bliver bl.a. ledsaget af en borerig, som kan lave en aflastningsboring ved et olieudslip. Desuden har Cairn skrevet under på at stille med et meget stort miljøberedskab. Det gælder både 11 følgeskibe og masser af oliebekæmpelsesudstyr, der kan flyves fra både grønlandske og britiske byer til Baffin Bugten.

Jørn Skov Nielsen peger på, at råstofforvaltningen tidligere har sagt, at de grønlandske myndigheder under ingen omstændigheder vil give boretilladelse, hvis ikke hvert selskab i et konsortium lægger mindst 13 milliarder kr. i garanti. Dvs. 26 milliarder kr. for to selskaber pr. boring. Ofte vil Grønland kræve mere. Som i dette tilfælde, hvor kravet er 59 milliarder kr.

»Den altovervejende grund til, at den grønlandske regering har godkendt Cairns ansøgning om olieefterforskningsboringer i Grønland, er de meget, meget høje sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabsmæssige systemer, selskabet vil følge i overensstemmelse med bedste internationale standarder,« siger Ove Karl Berthelsen, der er Grønlands olieminister.

De massive grønlandske kapital- og forsikringskrav er, så vidt vides, de hidtil hårdeste, som noget land har stillet til et olieselskab. Det er imidlertid en generel tendens, at kravene stiger, et billede der ventes for alvor at tage fart i kølvandet på oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Hos danske Maersk Oil har man ingen aktiviteter i Grønland. Ingen i selskabet vil i dag fortælle om, hvilke krav man mødes med i de lande, hvor Maersk Oil i dag er aktive i olieefterforskning og udvinding.

»Olieselskaber har altid haft ansvaret i forhold til eventuelle miljøskader, uanset om selskabet havde indgået særlige garantier før eventuelle olieulykker eller ej,« siger Sabina Zawadzki, der er kommunikationsrådgiver i Maersk Oil.