Griske eller gavmilde? Bankerne afviser overdreven indtjening

Bankernes afkast lå i den lave ende i 2018 sammenlignet med øvrige C25-virksomheder. Finans Danmark genkender mønstret fra tidligere år, mens Forbrugerrådet Tænk stadig ser tegn på et konkurrenceproblem i finanssektoren.

Bankernes overskud faldt ti mia. kr. i 2018, og deres gennemsnitlige forrentning lå markant lavere end andre toneangivende virksomheders forretning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Bankerne bliver ofte beskyldt for at være grådige pengemaskiner, der vrider hver en krone ud af deres kunder. Men sammenligner man bankernes afkast i 2018 med andre toneangivende danske virksomheders afkast, var bankernes afkast beskedent.

Det konkluderer finanssektorens brancheorganisation, Finans Danmark, som står bag en gennemgang af de 18 største danske banker, inklusive realkreditinstitutter, samt de øvrige C25-virksomheders regnskaber.

Resultatet viser, at de danske bankers gennemsnitlige forrentning lå på over otte pct. i 2018. Til sammenligning havde virksomhederne i det danske eliteindeks, C25 – fraregnet de banker, der er med i indekset – i gennemsnit en forrentning på godt 22 pct.

»Afkastet til investorerne i de danske banker er beskedent, når man sammenligner med afkastet i andre større danske virksomheder, og der er altså ikke tale om en overnormal forrentning – tværtimod. Det er et mønster, vi genkender fra tidligere år,« udtaler Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, i en kommentar.

Overskuddet i landets største 18 banker landede på 31 mia. kr. i 2018. Det var ti mia. kroner mindre end året før. En af hovedforklaringerne bag bankernes dalende overskud var den turbulente udvikling på aktiemarkederne i 2018 – især mod årets slutning. Uroen medførte en kraftig nedgang i bankernes handelsindtægter sammenlignet med året før.

Begrænsede muligheder

Bankernes indtjening i 2018 var også påvirket af de historisk lave renter, som satte renteindtægterne under pres. I dag betaler bankerne fortsat 0,65 pct. for at have penge stående i Nationalbanken, og det skønnes, at de negative renter koster landets 65 pengeinstitutter op mod en mia. kr. om året. Ingen banker har dog hidtil turdet opkræve negative renter for privatkunderne, blandt andet af frygt for kundernes reaktion.

Der er dog stadig plusser på bankernes bundlinjer, og landets største bank, Danske Bank, kom ud af 2018 med et overskud på 15 mia. kr. efter skat. Det var seks mia. kr. mindre end året før og skyldtes primært det sløje år på aktiemarkedet. Derudover investerede banken massivt i en række tiltag, der skal forhindre hvidvask af penge i kølvandet på bankens omfattende hvidvasksag.

»Bankernes afkast er beskedent og generelt med mindre udsving, end vi ser i andre brancher. Det afspejler noget grundlæggende i bankernes forretningsmodel. Bankerne er samtidig stærkt reguleret og under skarpt tilsyn, hvilket gør dem mere robuste, men det sætter også begrænsninger for deres indtjeningsmuligheder sammenlignet med andre virksomheder,« siger Niels Arne Dam.

Forbrugerråd: Tegn på konkurrenceproblem

Mens de fleste banker havde afkast i lejet 4-12 pct. i 2018, var spredningen i egenkapitalforrentningen større for de øvrige virksomheder i C25-indekset. Højdespringerne var medicinalkæmpen Novo Nordisk og softwareselskabet Simcorp, der forrentede deres egenkapital med op mod 80 pct. Blot få af de øvrige ikkefinansielle virksomheder i C25 gav under ti pct. i forrentning.

Hos Forbrugerrådet Tænk vil seniorøkonom Morten Bruun Pedersen gerne sætte spørgsmålstegn ved, om finansielle virksomheder nødvendigvis bør have en lige så høj forrentning som andre virksomheder.

»For det første er realkreditforretningen inkluderet i tallene. Realkredit er en meget sikker forretning med meget lille risiko. Det bør afspejle sig i et beskedent afkast. Desuden er bankmarkedet reguleret ganske betydeligt, hvilket giver investor stor sikkerhed, og i flere tilfælde er samfundet trådt til, når bankerne har været i problemer,« siger han.

»Det gør alt i alt, at risikoen er mindre for investorerne end i andre virksomheder. Derfor bør afkastet i de finansielle virksomheder naturligvis være lavere. I øvrigt har bankerne i en årrække haft meget pæne afkast, hvilket tyder på, at der er et konkurrenceproblem,« tilføjer han.