Greentechs produktion overgik forventningerne i juni

Greentech Energy Systems overgik egne forventninger til energiproduktionen i juni, da både produktionen af sol- og vindenergi var over budgettet.

Foto: Martin Sylvest Andersen. CEO i Greentech italienske Sigieri Pallavicini
Læs mere
Fold sammen

Nettoproduktionen af vindenergi blev på 25,2 gigawatt-timer, GWh, i årets sjette måned mod 18,9 GWh i den tilsvarende måned sidste år, mens solenergi netto bidrog med 6,5 GWh mod 6,3 GWh i juni 2012.

Det gav en samlet nettoproduktion på 31,7 GWh i juni mod 25,2 GWh i samme måned sidste år.

- Den samlede vindproduktion i juni 2013 var 13 pct. over budgettet med gode vindforhold i Italien, særligt på Sardinien. Produktionen i Tyskland, Danmark, Spanien og især Polen var under forventet niveau, primært på grund af ringe vindforhold, skriver Greentech i en meddelelse til fondsbørsen.

/ritzau/FINANS