Gratis kan blive en dyr fornøjelse

Internettets gratisprincip er en naturlov, man ikke kan undslippe, mener forfatteren Chris Anderson i en ny bog. Argumenterne holder ikke helt, men diskussionen er vigtig.

Internettets gratisprincip rider mange virksomheder som en mare, og inderst inde håber de fleste, at det er et forbigående fænomen. Men ifølge Chris Anderson går det lige modsat. Gratis indhold er en naturlov, skriver han i sin nye bog »Free«.

Anderson er chef for magasinet Wired og forfatter til bestselleren fra 2006 »The Long Tail«, hvor han effektivt gør rede for nye markedsmuligheder i cyberspace.

Takket være internettets uendelige hyldeplads og globale rækkevidde kan det betale sig at have produktgrupper, der henvender sig til meget snævre segmenter. En strategi bl.a. Amazon har benyttet med stor succes.

Med Free går Anderson i clinch med selve prisdannelsen. Ideen med at forære produktet væk er et klassisk marketingtrick, men med nettet er det anderledes, insisterer Anderson. Det koster ikke noget at kopiere digitalt indhold, og prisen på infrastrukturen, det vil sige lagerplads, computerkraft og båndbredde, vil fortsætte med at falde til næsten ingenting. Dertil kommer en række andre faktorer som den psykologiske trigger-effekt, når varen er gratis, og det hele pakker Anderson sammen i et slagkraftigt manifest for en fager, gratis verden i cyberspace.

Pengene skal tjenes på andre måneder, og Anderson nævner en række eksempler inden for reklamer, partnerskaber og Freemium. Sidstnævnte vender vi tilbage til. Det gælder om at udforske nye indtjeningsmuligheder, mens der er tid, lyder det fra Anderson: »Man kan prøve at holde Free væk med låse og love, men i sidste ende vil den økonomiske tyngdekraft sætte ind.« Det lyder bombastisk, og en del af Andersons argumenter indeholder da også for meget begejstring og for lidt analyse. Den stålsatte tro på teknologiens forandringskraft giver associationer til dotcom-entusiasmen et årti tilbage. Læren fra den tid var bl.a., at bare fordi noget er teknologisk muligt, behøver det ikke at materialisere sig. Der er mange andre faktorer, der spiller ind, når et marked udvikler sig. Politiske, økonomiske, kulturelle, etc. Teknologi kan ikke gøre det alene.

Den ene procent
Empirien er heller ikke altid på Andersons side. Kigger vi på tingenes tilstand på nettet i dag, er ingen af de store gratisudbydere som Facebook, MySpace eller YouTube blevet pengemaskiner. Snarere tværtimod. Ifølge Credit Suisse vil Google tabe næsten en halv milliard dollar på YouTube i indeværende år. I alle tre tilfælde har det været annoncer, pengene skulle tjenes på.

Der er dog også eksempler på succes. Skype, voip-tjenesten med de skandinaviske aner, har i dag en halv milliard brugere og en støt stigende omsætning. Forretningsmodellen kalder Anderson for Free-mium, 99 procent af brugerne betaler ikke noget, pengene tjenes på den sidste procents køb af ekstra-tjenester. Basisydelsen, opkald mellem Skype-brugere, er gratis, men det koster at ringe til andre numre. Samtidig kan man købe opgraderinger, ligesom Skype er begyndt at tjene penge på partnerskaber og reklamer. Gratismodellen har givetvis været den rigtige for Skype, ellers ville man aldrig have opnået den volumen, som i sidste ende resulterer i indtjening.

Men det betyder ikke, at modellen er rigtig for alle andre. Eller mulig. Skype bygger på en samling forudsætninger, herunder en proprietær teknologi, og eksemplet kan ikke nødvendigvis overføres til et andet produkt eller en anden type virksomhed.

En dyr fornøjelse
Jeg tror, det ender med en blanding. Vi vil ikke opleve nogen gratisrevolution, men prispresset vil fortsætte, og udbyderne skal finde supplerende indtjeningskilder og dermed en ny forretningsmodel.

Et godt eksempel er musikindustrien, der i dag tjener penge på helt nye måder sammenlignet med de gode, gamle CD-dage. Der bliver stadig solgt skiver, men samtidig får man musikken ud på markedet via samarbejder med computerfirmaer som Apple og teleselskaber som TDC. I sidstnævnte tilfælde er musikken gratis for kunden som en del af TDC Play-abonnementet.

Udfordringen for de mange virksomheder, der tumler med gratis-princippet, bliver at tænke fremad og finde en ny model med den rette blanding af traditionelle og nye indtjeningskilder. Ellers kan gratisoplevelsen blive en dyr fornøjelse. Klik forbi min blog på business.dk og læs mere om Free, for og imod.