Granskning af revisionskæmper kan bane vejen for lavere »regning« til Danske Bank

Den tredje danske myndighed har meldt sig på banen i Danske Banks hvidvasksag, hvor de eksterne revisorers rolle nu granskes af Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har meldt sig på banen i Danske Banks hvidvasksag, og det kan ifølge ekspert åbne op for, at også bankens eksterne revisorer kan holdes til ansvar for skandalen. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Erhvervsstyrelsen indleder en undersøgelse af Danske Banks regnskaber. Dermed bliver der åbnet en ny flanke i den omfattende hvidvaskskandale, der kan ramme bankens eksterne revisorer og muligvis medføre, at dele af bankens økonomiske eventuelle tab kan ryge videre til revisionsgiganterne.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har Danske Banks interne advokatundersøgelse givet »indikationer på, at der kan være sket overtrædelse af hvidvaskloven og revisorloven« i forbindelse med bankens eksterne revision.

»Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse af dele af revisionen af årsrapporten for 2014 for Danske Bank. Styrelsen vil også undersøge, om den eksterne revisor har levet op til hvidvaskloven i det løbende kundeforhold frem til 2015,« skriver styrelsen, der ikke ønsker at kommentere, hvorfor det lige præcis er disse år, der er centrum for undersøgelsen.

Hver en sten

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) siger til Berlingske, at det for ham »virker naturligt«, at Erhvervsstyrelsen starter en undersøgelse af Danske Banks eksterne revision.

»Jeg har selv undret mig over, at revisorerne ikke har gjort opmærksom på de tydelige tegn på, at der var noget galt i Estland. Derfor synes jeg, at det er godt, at det bliver undersøgt som endnu et led i at få vendt hver en sten i hvidvasksagen,« siger han.

Han bakkes op af Claus Holm, professor i regnskabsvæsen på Aarhus Universitet.

»Det giver mening. Det er vigtigt at få afklaret revisorernes ansvar i sagen.«

De dybe lommer

Finder Erhvervsstyrelsen eventuelle brud, kan den indbringe en sag for Revisornævnet. Det er et domstolslignende klagenævn, der har sanktionsmuligheder over for enkeltrevisorer og revisionshusene i form af advarsler, bøder og i meget grove tilfælde fratagelse af autorisationen hos den enkelte revisor eller hele revisionsfirmaet. Sidstnævnte er ifølge Claus Holm dog kun set i meget få tilfælde for enkelte revisorer og aldrig for et revisionsfirma.

Bøderammen går op til 600.000 kr. for den enkelte revisor og 1,5 mio. kr. for revisionshuset. Men måske endnu mere vigtigt åbner det op for, at Danske Bank kan sende noget af en eventuel regning for hele hvidvasksagen videre til den eksterne revisor.

»Hvis man i revisornævnet kommer frem til, at den eksterne revisor har overtrådt god revisorskik, så kan banken tage det med i en erstatningssag mod revisionshuset ved domstolene,« siger Claus Holm.

Revisorerne er nemlig ifølge professoren lovmæssigt forpligtet til at have dybe lommer, og det gør dem til et mål.

»Revisorerne er ofte dem, man vil gå efter, fordi der er et krav om, at de har en forsikring. De kan betale, hvis der er et konkret ansvar. Men det skal derudover påvises, at der er nogen, der har lidt et tab.«

Burde have reageret

I perioden 2007-2013 var revisionsvirksomheden KPMG hyret af Danske Bank som uafhængig revisor, men i 2014 fusionerede det gamle KPMG med det nuværende EY. Siden 2015 har revisorer fra Deloitte underskrevet Danske Banks regnskaber.

Michael Basland, der er kommunikationsdirektør for EY i Danmark, skriver i en mail til Berlingske, at selskabet ikke kan kommentere specifikke kundeforhold, men at det »står inde for det arbejde, vi har udført som ekstern revisor for Danske Bank«.

Berlingske kunne i september berette om flere eksperters kritik af netop de eksterne revisorer. Gang på gang var der rene anmærkninger fra revisorerne i Danske Banks årsregnskaber, alt imens 1.500 mia. – eller 1,5 billioner – kroner fra 2007 til 2015 blev sendt gennem konti i bankens lille estiske filial.

Revisorerne burde ellers ifølge eksperter have bemærket, at filialen i Estland i flere år var en iøjnefaldende god forretning for Danske Bank, og særligt to år stikker ud. I 2008 stod den estiske filial for 9,9 procent af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat. I 2011 topper pengestrømmene, der flyder til Holmens Kanal fra Estland med en andel på 10,7 procent.

»Ekstern revision skal ikke kun undersøge, om tallene, der er indleveret, er korrekte, og at regnskabet stemmer. Tallene skal også give mening i det store billede på tværs af koncernen. Hvis der er pengestrømme og afkast fra en bestemt del af forretningen, der afviger fra resten af billedet, som i det her tilfælde, så skal de reagere på det. Men det lader de ikke til at have gjort,« forklarer den erfarne britiske hvidvaskekspert Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i storbanker som HSBC og Deutsche Bank.