Mens debatten om netneutralitet i Europa endnu ikke er noget, der trækker store overskrifter, har den kørt i allerhøjeste gear på den anden side af Atlanten, hvor millioner af lobbykroner er blevet brændt af på begge sider af ‘krigen om internettet’, der kulminerer torsdag, hvor regeringen tager endelig stilling til spørgsmålet om netneutralitet.

Det skriver Version2.dk

I dag, torsdag, ventes det således, at kommissærer fra demokraterne i den nationale myndighed med ansvar for at regulere tele- og radioindustrien, Federal Communications Commission (FCC), vil stemme til fordel for et regelsæt, der gør det forbudt at betale internetudbyderne for at få sine data hurtigere frem. Det skriver New York Times.

De nye regler virker også den anden vej rundt og sikrer således imod bevidste sænkninger af hastigheder for firmaer, der ikke er villige til at betale ekstra. FCC har desuden åbnet for at kunne gribe ind over for uforudsete kneb fra internetudbydernes side.

Regelsættet giver ganske opsigtsvækkende internettet i USA status af et offentligt gode og sidestilles dermed med helt basale forsyningsgoder som vand og elektricitet. På den måde kan markedet for udbredelsen af internet i USA reguleres langt tungere, end der ellers er tradition for i landet.

Dermed må republikanerne, der notorisk er imod al regulering af private markeder, se sig slået af demokraterne i det politiske spil om internettet. Republikanerne har repræsenteret internetudbydernes interesser, mens demokraterne har haft store dele af indholdsleverandørerne - og deres millioner af brugere - i ryggen.

Henover efteråret har en enorm kampagne for netneutralitet kørt på tværs af internettets store portaler, såsom Reddit, Tumblr og Netflix, hvor aktivister blandt andet fik fat i direkte numre til embedsmænd hos FCC og opfordrede brugere til at ringe og lægge pres på beslutningsprocessen. Det resulterede i løbet af en måneds tid i omkring 55.00 telefonopkald til den hårdt prøvede myndighed.

Det nye regelsæt er dog ikke skrevet helt i sten endnu, da det højst sandsynligt vil blive angrebet af internetudbyderne via retssystemet, ligesom en fremtidig republikansk ledet regering vil kunne omstøde reglerne.