Gossip: Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

TDCs nye topchef, Allison Kirkby, vil have danskerne til at elske TDC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Ugens opture

 

​Hun vil lære os at elske TDC

Der skal nok mere end den nye topchefs charmerende skotske accent til at få danskerne til at elske TDC, og der er noget næsten rørende over Allison Kirkbys udmelding forleden om den (gen)fundne kærlighed. Men måske er det vanetænkning at blive ved med at forbinde TDC med bureaukrati og lange ventetider i telefonen. Med den femte topchef på ti år får telekæmpen måske en ny chance.

I hvert fald lover det godt med en administrerende direktør, som straks taler med pressen og forklarer om den strategi, hun er sat til at føre ud i livet. Andre nyudnævnte topchefer har typisk gemt sig bag kommunikationsfolk og besværgelser om fred »de første 100 dage«.

Allison Kirkby giver klare svar fra første dag. Nej, kundedelen med YouSee skal ikke sælges fra til fordel for en satsning på den digitale infrastruktur. TDC »har den luksus« at kunne investere i både indhold og net. De to dele skal have ét fælles mål – at gøre Danmark digitalt, lyder det fra Kirkby, som kommer fra et topjob i svenske Tele2.

CBS-rektor Per Holten-Andersen har stoppet samarbejdet med Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk.

CBS-rektor siger fra

Rektor for Danmarks største handelshøjskole, Per Holten-Andersen fra CBS, har besluttet at bremse for nye samarbejder med Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen. Først når der er udpeget en ny topledelse, som gennem kritisk dialog med omverdenen får genskabt tilliden til banken, er Holten-Andersen klar til at genoptage samarbejdet.

Erhvervsmanden Asger Aamund har kritiseret beslutningen, som han mener skyder over målet og blot pudser CBS-ledelsens egen glorie. Hvidvaskskandalen har ikke forgiftet hele bankens organisation, som han udtrykker det.

Herfra ser rektors beslutning fornuftig ud. Per Holten-Andersen har ansvaret for, at en hel generation af unge mennesker forstår, hvad der er op og ned på etik og moral. De unge vil med god ret have svært ved at skille en række lederes ansvar for skandalen fra banken som organisation, for hvor går skillelinjen? De unge skal om få år ud i erhvervslivet, hvor de selv skal tage ansvar – og forhåbentlig forvalte det bedre, end Danske Banks ledelse har gjort.

Christian Lanng, der er medstifter af IT-selskabet Tradeshift, skal udvikle Kinas statslige system for e-fakturaer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen.

Tradeshift-stifter på den store kinesiske klinge

IT-selskabet Tradeshift med medstifter og adm. direktør Christian Lanng i spidsen har opnået noget, som få andre selskaber har: De har fået licens fra den kinesiske regering til at udstede elektroniske fakturaer inden for afregning af moms i Kina. Gennem et joint venture med et kinesisk selskab er Tradeshift blevet en del af et duopol i Kina, skriver Børsen.

Tingene er gået hurtigt for Tradeshift, som blev stiftet i 2009 af tre danskere, som stadig sidder på 50 pct. af aktierne. Trioen har rejst næsten tre milliarder kr. i risikovillig kapital. Så sent som i maj fik de 1,6 milliarder kr. fra bl.a. investeringsbanken Goldman Sachs. Tradeshift omsatte for 360 mio. kr. i 2016, og de seneste 12 måneder er omsætningen vokset med 400 pct., oplyser Christian Lanng til Børsen. Han forventer at lande »nord for et par milliarder kroner i omsætning i 2018«, siger han til avisen.

Ugens nedture

 

Jesper Berg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Berg.

Det er aldrig rart, når ministeren skælder ud

Det er nok de færreste, som direkte holder af at blive skældt ud. Når chefen – måske endda i al offentlighed – skælder ud over ens præstationer og gør det klart, at chefen er skuffet, ja, måske endda vred.

Sådan må direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, have det i disse dage.

For erhvervsminister Rasmus Jarlov lagde ikke fingrene imellem, da han tidligere på ugen var kaldt til endnu et samråd i kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale.

Ministeren slog fast, at Finanstilsynet havde stolet alt for meget på Danske Banks oplysninger, da tilsynet tidligere i år lavede sin undersøgelse af sagen og efterfølgende bl.a. gav en række påbud til banken.

Kritikken peger naturligt mod ledelsen i Finanstilsynet med Jesper Berg i spidsen, fordi man i tilsynet havde spurgt banken og stolet på dens oplysninger i stedet for selv at lave egentlige undersøgelser af forholdene i sagen om hvidvask for milliarder.

Det er altså hårde ord i oktober og nok blot et forvarsel på, hvordan denne sag vil udvikle sig, når ansvaret – også uden for banken – skal placeres.

Peder Hornshøj, adm. direktør, Primavera Travel. Fold sammen
Læs mere

Hvem vidste hvad om flykrak?

Det er sin sag at blive klog på krakket i det store islandsk-danske flyselskab Primera Air.

En ting er, at en række danske kunder blev hårdt ramt af aflysninger og indbetalinger, som forsvandt. En anden side af historien er, hvad hvem vidste i forløbet op til krakket.

For Primera Air har været tæt forbundet til det store rejseselskab Bravo Tours, som har danske Peder Hornshøj i spidsen, eftersom de tilhørte samme islandske koncern. Mange kunder i Bravo Tours var derfor i risikozonen for at komme ud at hænge i forbindelse med krakket. Heldigvis ser de værste effekter ud til at være undgået.

Det ændrer dog ikke på, at mange Primera-kunder er ude at hænge med bestillinger og betalinger, som nu er forsvundet. Og spørgsmålet er, hvad Peder Hornshøj egentligt vidste om den forestående konkurs?

For han har været bestyrelsesmedlem i Primera, som fortsatte med at sælge billetter, helt frem til timerne før konkursen blev kendt, og hans svar omkring hans viden om konkursen har kun gjort forvirringen endnu større. Det næste spørgsmål er så, hvor Bravo Tours står efter konkursen i Primera. For det er en konkurs, som er dyr for de islandske ejere og derfor let kan få konsekvenser for hele koncernen.

Partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Hvor meget må en kammeradvokat koste?

Vi har hørt klagen før. Åh, de der advokater, de tager alt for høje timepriser, og hvordan kan vi kunder overhovedet gennemskue, hvor meget tid de har brugt?

De spørgsmål gælder i høj grad også for statens advokat, Kammeradvokaten.

I en række artikler har Berlingske Business fortalt historier om Kammeradvokaten, personificeret af bestyrelsesformand Boris Frederiksen, som set udefra har haft svært ved at forklare, hvordan de dog opgør de regninger, de sender til kunderne.

Kritikken, som Kammeradvokaten afviser, har bl.a. lydt på, at man fastsætter prisen på ydelserne efter, hvor mange penge der f.eks. er i et konkursbo.

Som lægmand kan det være svært at gennemskue, hvor høj en regning skal være. Derfor er det helt på sin plads at stille spørgsmål til sin advokat. Og det gælder da ikke mindst, når det er statens advokat, som vi som borgere trods alt skal kunne fæstne ekstra lid til.