Google trumfer markedsforventninger

Kvartalsregnskabet fra internetgiganten Google slog markedsforventningerne og fik aktien til at stige med næsten 10 procent. Google takker bl.a. stigende anonnceindtægter for det gode resultat.

Foto: NICHOLAS KAMM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internetgiganten Google er med på noderne.

I går slog søgemaskinen alle markedsforventninger med en profitstigning på 32 procent, skriver BBC News. Et resultat, der fik aktien til at stige med næsten 10 procent. Google kom ud med et resultat efter skat på 11,3 milliarder mod 8,4 milliarder i samme periode sidste år. I alt er omsætningen steget med 23 procent til 38,5 milliarder.

Søgemaskinen takker selv højere annonceomsætning, men også succes på deres nye satsninger, som f.eks. googles android mobil. Administrerende direktør Eric Schmidt sagde, at virksomheden har nydt godt af "et fremragende kvartal".

- Vores kerneforretning voksede virkelig fint, og vores nye marked, specielt display og mobiler, fortsætter med at vise signifikant momentum, siger han ifølge BBC News.

Bruger nok penge


Der har dog været tvivl fra analytikeres side, hvorvidt det nu også gik så godt. For da Googles kvartalsresultater ikke nåede Wall Street estimater tilbage i juli, luftede analytikere bekymring for, at Google ikke brugte nok penge for at fortsætte væksten.

Men regnskabet viser, at Google skam ikke holder pengepungen i lommen og har haft driftsudgifter på lidt under 12 milliarder, sammenlignet med 8,7 milliarder sidste år. Disse udgifter betyder dog ikke så meget i forhold til stigningen i indtægter og profit.

Google siger, at 16 procent flere computerbrugere klikkede på annoncerne på hjemmesiden gennem de sidste tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Og så spiller det også en rolle, at virksomheden tog højere annoncetakster.

Resultaterne imponerer analytikere.

- De viser, at det her bliver ved med at være en væksthistorie, selvom ingen troede på det, sagde Gene Munster, analytiker hos Piper Jaffray Cos til Bloomberg.

Også Aaron Kessler, analytiker fra ThinkEquity LLC, er imponeret.

- De viste fremgang på bundlinjen, hvilet de ikke har gjort i et stykke tid, siger han til Bloomberg og anbefaler investorer til at købe aktien, som han ikke selv ejer.