Google truer med at lukke i Kina

Hackerangreb mod menneskerettighedsaktivisters e-post betyder, at Google nu holder op med at censurere Internet-søgningerne i landet. USAs udenrigsminister tager sagen meget alvorligt. (Senest opdateret kl. 8.50)

En sikkerhedsvagt forsøger at standse en kinesisk kvinde, der vil aflevere blomster ved Googles kontor i Beijing, efter at Internet-giganten har besluttet at standse censuren af søgninger i landet. Foto: Goh Chai Hin, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internet-giganten Google truer med at trække sig helt ud af verdens største Internet-marked, Kina, efter at have opdaget, at kinesiske hackere har forsøgt at skaffe sig adgang til e-postkonti, der tilhører kinesiske netbrugere - tilsyneladende især menneskerettighedsaktivister.

Google har foreløbig svaret igen ved at sige, at man ikke længere vil filtrere og censurere de søgeresultater, som den kinesiske udgave af søgemaskinen, google.cn, viser. Det er ellers et krav fra de kinesiske myndigheder, hvis man vil drive forretning i landet.

»Vi har besluttet, at vi ikke længere vil fortsætte med at censurere vore resultater på Google.cn, så i løbet af de næste uger vil vi drøfte med den kinesiske regering, hvordan vi kan køre med en ufiltreret søgemaskine inden for lovens rammer, hvis det overhovedet er muligt,« lyder det fra Google.

USAs udenrigsminister er bekymret

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, kræver nu en forklaring fra Beijing på Google-sagen, som rejser »meget alvorlig bekymring og spørgsmål«. Spændingerne mellem Kina og USA er gradvis vokset i takt med, at Kina strammer grebet om Internet.

De kinesiske medier og myndigheder har indtil videre forholdt sig tavse i sagen.

Overvejer at lukke helt

Google beskriver angrebene som »højt avancerede og målrettede«.

»Disse angreb og den overvågning, som de har afsløret - kombineret med det seneste års forsøg på at begrænse ytringsfriheden på nettet yderligere - har fået os til at konkludere, at vi må overveje, om det er muligt at drive forretning i Kina. Det kan betyde, at vi bliver nødt til at lukke google.cn og muligvis også vore kontorer i Kina,« siger Googles øverste juridiske chef, David Drummond.

Googles egen e-posttjeneste, Gmail, blev hacket, men ifølge David Drummond lykkedes det kun at stjæle mindre mængder af data fra to konti. Således skulle det kun have været muligt for hackerne at se emnefelterne på beskederne og oplysninger om, hvornår Gmail-kontiene blev oprettet.

Også 20 andre netfirmaer er blevet angrebet af kinesiske spioner, som især har kik på e-postkonti, der tilhører menneskerettighedsaktivister.

Ifølge Google er også en række Gmail-konti i USA, Kina og Europa, som menneskerettighedsaktivister i Kina anvender, med mellemrum blevet tilgået af andre - ikke via hackning men sandsynligvis ved, at man har afluret adgangskoder ved at lægge spionprogrammer på folks computere.

Uvist om Kina står bag

»Vi har taget dette usædvanlige skridt at dele oplysninger om disse spionangreb med den brede offentlighed, ikke kun fordi det har sikkerhedsmæssige og menneskerettighedsmæssige konsekvenser, men fordi denne information når ind til kernen af en meget større global debat om ytringsfrihed,« siger Google-chefen.

Google samarbejder med de amerikanske myndigheder i sagen men vil ikke sige, om man tror, at de kinesiske myndigheder er involveret. Det kinesiske udenrigsministerium har gentagne gange benægtet, at styret finansierer hackere. Eksperter siger, at nogle af angrebene bærer tegn på avanceret organisering.

Microsoft, hvis Hotmail-posttjeneste også bruges i Kina, kan ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke se tegn på, at der skulle være sket indbrud her.

Der er over 350 millioner Internet-brugere i Kina, og indtægterne fra søgninger på nettet rundede sidste år en milliard dollars. Googles markedsandel på Internet-søgninger i Kina er på 31,3 procent, mens den kinesiske konkurrent, Baidu, sigger på 63,9 procent. Google har nogle hundrede ansatte i Kina.

De kinesiske myndigheder kræver, at Google, Microsoft m.fl. fjerner henvisninger til frihed for Tibet og den forbudtee Falun Gong-bevægelse. I juni bad Kina Google om at blokere for oversøiske netsteder med »vulgært« indhold.

Kamp mod censur

Udenrigsminister Hillary Clinton mødtes i sidste uge med topfolk fra Google, Microsoft, Twitter og Cisco for at drøfte, hvordan man kan hjælpe folk i andre lande, heriblandt Kina, til at få ucensureret adgang til Internet. Det amerikanske projekt, »Internet Freedom« (Internet-frihed), præsenteres 21. januar.

Præsident Barack Obama sagde under et besøg i Kina i november, at han var »stor tilhænger af ikke-censur«.

»Jeg kan fortælle, at i USA er det faktum, at vi har et frit Internet - eller ubegrænset adgang til Internet - en styrke, og jeg mener, at det skal opmuntres,« sagde han.

Google fik 53 procent af sin indtjening i tredje kvartal på 5,9 milliarder dollars uden for USA men vil ikke oplyse tal for specifikke lande.