Google suger nettrafik til sig

Internetgiganten står nu for over seks procent af den samlede nettrafik.

Trafikken til Googles mange nettjenester vokser voldsomt. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver 15. gang, som noget mennesker på noget sted i verden har kontakt med Internet, går trafikken til giganten Google.

Google tager nu 6,4 procent af den samlede internettrafik i hele verden.

Det er ny rekord for internetgiganten, som er gået en procent frem siden januar, viser en måling, som onlinesikkerhedsfirmaet Arbor Networks har foretaget. Faktisk er trafikken så stor, at kun en enkelt, verdensomspændende internetudbyder står for mere trafik - og en del af denne er også brug af Google.

Fremgangen kommer oven i, at den samlede nettrafik vokser med hele 40-45 procent hvert år. Alligevel går Google frem.

Google er først og fremmest selve søgemaskinen, men Google ejer også filmtjenesten YouTube og tilbyder en lang række gratisprodukter som posttjenesten Gmail, korttjenesten Maps m.fl., som alle trækker kunder til.

Seneste attraktion er styresystemet Google Android til avancerede mobiltelefoner, som kan hente småprogrammer på Google Marked.