Google-styresystem klar til efteråret

Styresystemet Chrome, der er et angreb på Microsofts Windows, bliver frigivet allerede sidst på året. Det gratis styresystem kan potentielt ændre markedet radikalt.

Googles software, Android, har allerede gået sin sejrsgang på mobiltelefonerne, hvor særligt producenten HTC har ført an. Næste skridt er de små computere. Fold sammen
Læs mere
Foto: PICHI CHUANG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er gratis. Det er radikalt anderledes, end hvad du kender i forvejen. Og nu ser det ovenikøbet ud til, at det kommer allerede i år. Den amerikanske søgegigant, Google, har nemlig nu bekræftet, at de allerede i de sene efterårsmåneder er klar med styresystemet Chrome OS, der skal konkurrere direkte med både Microsofts Windows, det gratis Linux og i mindre grad også Apples OS X.

Læs også: Jobs: PCens dage er talte

Dermed står Google til at sætte yderligere fut i den hårdkogte konkurrence mod ærkerivalen Microsoft. Chrome OS er i første omgang designet til de allermindste bærbare computere, der i stadigt stigende grad er forsynet med mobilt bredbånd, og dermed altid forbundet til internettet. Det har Google udnyttet til at skabe et styresystem, der populært sagt blot er en internet-browser. I stedet for at brugeren skal installere alskens programmer på deres egen computer, kan Chrome OS afvikle programmerne fra nettet via browseren.

Kører alt fra nettet

Det kan for eksempel være mail, chatprogrammer eller Googles egen online kontorpakke, Google Docs, der alene findes som en internet-baseret version, som man bruger via sin internet-browser. Fordelen ved at det meste software kører via nettet er, at det stiller meget små krav til computerens kræfter, og at man dermed kan få en fantastisk hastighedsforøgelse på små eller ældre computere, ved at installere Chrome OS.

Læs også: Google-ansatte må ikke bruge Windows

Google har allerede lanceret browseren Chrome, og mobilstyresystemet Android, der har udviklet sig til at være en kæmpe succes på de moderne, hyperavancerede mobiltelefoner. Men Android-platformen danner også grundlag for mange kommende tavle-PCer, der skal konkurrere med Apples meget omtalte iPad. Selv om Apple er løbet med masser af opmærksomhed, har Googles Android-platform udviklet sig i et hæsblæsende tempo, nyder i dag en langt mere tidssvarende niveau end den aldrende iPhone-platform, der ikke har budt på væsentlige nyheder i meget lang tid.

Nye Google-mobiler vælter frem

Mens Apples iPhone fortsat sælger godt, nyder Googles Android-platform godt af, at en hel håndfuld af verdens største mobilproducenter sprøjter veldesignede mobiltelefoner med Googles styresystem ud. Her har særligt HTC ført an. Mens Android og iPhonen har vendt op og ned på mobilmarkedet, er markedet for små-pcere som netbooks og tavle-PCere, fortsat åbent, og derfor er Googles bud på et styresystem ventet med spænding. Imens har den finske mobilgigant Nokia, der begyndte som en gummistøvlefabrik, og chipgiganten Intel netop sendt deres bud på et styresystem, Meego ud til test hos brugerne.

Selv om Nokia fortsat er verdens største mobiltelefonproducent, er selskabet under pres for at udvikle noget, der kan konkurrere med Android og iPhone, og her har Nokia ikke imponeret hidtil. Til gengæld er den finske virksomhed begyndt at producere små bærbare computere af høj kvalitet, og her er Meego en af Nokias satsninger for at vinde noget af det tabte hjem. Meego bliver også et system, der kan køre på håndholdte enheder som telefoner og tavle-PCer.