Google Street View fotograferede lig i Brasilien

Google har leveret et dramatisk bevis på den høje kriminalitet i de brasilianske byer.

Foto: DANIEL MIHAILESCU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Brasilien er der hvert år 25 mord for hver 100.000 indbyggere. Dermed er Brasilien et af de lande i verden, hvor der er flest mord. I Danmark er der til sammenligning kun 1 mord per 100.000 indbyggere om året. Kun én dag efter lanceringen af Google Street View i Brasilien gik der allerede meldinger om, at Googles fotovogne havde indfanget billeder af mindst to lig på gaderne i det sydamerikanske land.

Google har som bekendt investeret mange kræfter i at gøre det sværere at genkende levende mennesker på billederne, men døde mennesker har ikke været et problem indtil nu. Det er åbenbart anderledes i Brasilien, hvor Google nu har reageret ved at fjerne billederne af de to lig på gaderne i henholdsvis Rio de Janeiro og Belo Horizonte.

Nu opfordres brugerne til at melde lignende fund med ”Report a Problem” knappen hos Street View, så Google kan fjerne billederne.

Det er især det faktum, at det offentlige liv på de pågældende steder åbenbart fortsætter ganske uforstyrret, selvom der ligger lig på gaden, der har vakt stor harme.

I Storbritannien var der stor dramatik omkring en sag for et par måneder siden, hvor Google havde fotograferet en pige der lå med ansigtet nedad på fortovet, men det viste sig senere, at pigen blot spillede død.

Et andet Street View-billede fra Australien viste en fuld mand, der lå på gaden, og her blev føreren af Google-bilen kritiseret for at køre videre i stedet for at hjælpe manden.