Google søger ydmyghed

Verdens største søgemaskine lever af at tænke nyt, også når det gælder bløde områder som HR. Læs, hvordan Google går uden om elitestudenter og folk med masser af erfaring, når der skal ansættes.

Verdens største søgemaskine lever af at tænke nyt, også når det gælder bløde områder som HR. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en af verdens mest attraktive arbejdspladser, og håbefulde kandidater fra alverdens uddannelsesinstitutioner søger job hos Google. Men det er ikke så nemt. Uddannelse og karakterer spiller nemlig ikke den store rolle i rekrutteringsprocessen.

Hvad er der galt med gode uddannelser? Principielt intet, og uddannelser har da også deres berettigelse, specielt når det gælder tekniske fag, men de er langt fra svaret på det, Google søger, fortæller den ansvarlige for People Operations, Laszlo Bock, til New York Times.

Søgemaskinen er ude efter kvaliteter som læring, samarbejde samt ydmyghed, men det harmonerer ikke altid med forkromede uddannelser og tårnhøje karaktergennemsnit.

»Succesrige kvikke mennesker støder sjældent på nederlag og ved derfor ikke, hvordan de skal håndtere og lære af nederlag,« forklarer Bock. Det går ud over både kvaliteten i opgaverne og samarbejdet.

»Når der sker noget godt, har disse mennesker en tendens til at kreditere dem selv, fordi de er så kvikke, og går noget galt, er det så de andres skyld,« forklarer han.

Den indstilling er der ikke råd til i en verden, hvor forandringerne står i kø. Derfor vil Google meget hellere have ydmyghed kombineret med kognitive egenskaber.

Af samme årsag rangerer andre traditionelle plusser som erfaring og ekspertise ikke højt hos Google. Erfaring er nemlig overvurderet, mener søgemaskinen. Erfaring opfordrer til vanetænkning, og nye løsninger lader vente på sig. Google betragter erfaring som en bulkware, der kan registreres, analyseres og overføres, hvorimod nytænkningen, den originale idé, er en langt vigtigere valuta.

Google har succes med disse metoder, men er der noget at hente for andre virksomheder, eller er Googles situation for speciel?

Det er korrekt, at søgemaskinens forretningsmodel er baseret på konstante landvindinger i ukendt terræn, men er det ikke bare en hyperversion af den situation, mange danske virksomheder befinder sig i? Taler vi ikke konstant om innovation og iderigdom, der skal frelse den danske velfærdsmodel?

Jeg vil mene, at danske virksomheder i høj grad har brug for et skud Google-tænkning. Vi er i den grad et uddannelsessamfund, hvor store dele af arbejdsmarkedet per automatik forlanger et dokumenterbart fagligt niveau, ofte endda i form af specifikke uddannelser. Uddannelse er vejen frem, lyder det fra politikerne, som vil have flest mulige danskere igennem et uddannelsessystem for at udvikle de rette kompetencer til en videnøkonomi.

Men er systemet altid det rigtige, eller skaber vi mennesker med den konformitet og vanetækning, som Google så målbevidst forsøger at undgå?

Ja, det er der en oplagt risiko for, vil jeg mene. Vi er et langt mere konformt samfund end det amerikanske, og jeg har uddannelsessystemet mistænkt for at læne sig op ad den konformitet i stedet for at udfordre den.

Googles back-to-basics tilgang i rekrutteringen suppleres af andre mere avancerede værktøjer i medarbejderplejen. Google ville ikke være et rigtig IT-firma, hvis der ikke også blev tryllet med data, selv inden for et så uhåndgribeligt område som HR. Googles People Analytics Team bearbejder enorme mængder medarbejderrelaterede data, hvilket giver mulighed for at arbejde med hypoteser og erfaringer på et nyt analytisk niveau.

På den facon har Google eksempelvis opnået den optimale størrelse og form for en række afdelinger, nye samarbejdskonstellationer og jobprofiler, bedre fastholdelse af nøglemedarbejdere, mere effektive incitamentsstrukturer og naturligvis højere produktivitet.

Endelig byder Googles HR-filosofi også på en række goder, der allerede er på vej til at blive legendariske – lige fra den berømmede kantine med det globale touch til de generøse mængder af tid, medarbejderne må bruge på egne faglige ideer.

Er Googles vej så løsningen på alverdens HR-problemer?

Bestemt ikke, og den vigtigste pointe er bredere. Den er, at Google har succes, fordi virksomheden ikke accepterer det bestående, uanset nuværende praksis’ levetid og argumenter. Man sætter sig ned og tænker: Hvordan kan vi gøre det her bedre?

Google nøjes ikke med at gøre det på hjemmebanen, teknologi, men også på andre områder som HR. Eller finans, hvor Google til mange analytikeres forbavselse valgte en såkaldt hollandsk auktion som model for prisfastsættelse, da man blev børsnoteret i 2004. Prisen endte på 85 dollar per aktie. I skrivende stund er værdien på den rigtige side af 1.200 dollar.

Googles succes er ikke baseret på teknologi, men på tænkning. Det kan alle virksomheder lære noget af.