Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nettet strammes om internetgiganten Google og det, som de britiske myndigheder betragter som skatteunddragelse.
Topchefer fra Google og revisionsselskabet Ernst & Young er indkaldt til at svare på spørgsmål i en britisk parlamentskomité. De skal forklare sig i skattespørgsmålet. Google-chef for Nord- og Centraleuropa, Matt Brittin, hævder, at Google ikke sælger til britiske kunder fra Storbritannien, men både Google-ansatte og britiske kunder hævder, at det sker - hvorfor der skal betales lokal skat.
Salgsfolk sælger fra London
Ligesom en lang række internationale teknologigiganter udnytter Google, at der er forskel på momsen i de forskellige EU-lande. Mange af dem har derfor lagt det europæiske hovedkontor i Irland, som i mange år bevidst har udnyttet situationen til at trække hovedkontorer til landet. Tilsvarende har Luxembourg lavere afgifter, hvilket f.eks. udnyttes af internettelefoniselskabet Skype, af netmusiktjenesten Spotify og net-TV-tjenesten Netflix.
Googles eget netsted fortæller, at salgsfolk sidder i London, og for nylig har man søgt efter flere sælgere, hvis opgaver omfatter »at forhandle aftaler«, at lukke »strategiske og omsætningsskabende handeler« og at opnå »de kvartalsvise salgskvoter«, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Googles revisor, Ernst & Young, har tidligere over for politikerne sagt, at revisorerne faktisk går rundt og kontrollerer, at aktiviteterne udføres efter reglerne.
Cameron rejser spørgsmål på G8-topmøde
Den britiske premierminister David Cameron vil rejse spørgsmålet i juni, når de såkaldte G8-lande - verdens største økonomier - mødes i Nordirland.
Fra 2006 til 2011 omsatte Google ifølge de officielle regnskaber for 102 milliarder kroner i Storbritannien men betalte kun 90,8 millioner kroner i skat.
Ifølge den britiske finansminister, George Osborne, vil skattely som Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands nu arbejde tættere sammen med Storbritannien og EU om at bekæmpe skatteunddragelse. Øerne skal automatisk dele oplysninger om ejerskabet på bankkonti, og hvordan de bruges, og oplysningerne vil blive delt med andre EU-lande.
Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien aftalte i juni 2012 at arbejde sammen om at bekæmpe skatteunddragelse.
Også Isle of Man er omfattet af aftalen, mens Jersey og Guernsey endnu kun har accepteret at dele oplysninger med Storbritannien og ikke med andre lande.