Google redder papiraviser

I USA udvider Google annonceringen på avismarkedet markant, og målet er, at det skal blive lige så nemt at booke en avisannonce online som det er at placere tekstannoncer på Google.

Frygten for, at Internettet stjæler annoncekroner fra print er med et slag gjort en smule til skamme, idet Google fået succes med at sælge noget så gammeldags som avisannoncer, skriver Comom.dk.

Google's Print Ads program blev lanceret i november, og programmet bliver nu udvidet fra 50 til 225 aviser med et samlet oplag på 30 millioner eksemplarer i USA.

Programmet omfatter både kendte aviser som New York Times og Washington Post, men også mange mindre og ukendte lokalaviser, der dermed får adgang til en bred gruppe af annoncører.

Alle Google's Adwords-annoncører får desuden adgang til at købe annonceplads gennem programmet, og planen er, at det skal være lige så let for Googles annoncører at placere en tekstannonce på print gennem Google, som det i dag er at placere en tekstannonce online.

Kilde: Comon.dk