Google ransaget af politiet

Ulovlig indsamling af data i Googles fotovogne fik tirsdag politiet til at slå til.

Googles særprægede fotovogne - her i Aalborg - gjorde mere end blot at fotografere. Foto: Henning Bagger, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet i Sydkorea har ransaget internetgiganten Googles kontorer i hovedstaden Seoul.

Ransagningen skete tirsdag morgen, lokal tid, på mistanke om, at Google ulovligt har indsamlet oplysninger om folk.

Googles Gadevisning, som gør det muligt at se 360 gradersbilleder i kortprogrammet Google Maps, er endnu ikke lanceret i Sydkorea, men ifølge politiet er det netop det, der er årsag til ransagningen.

Læs også: Datatilsynet: Ikke godt nok, Google

I USA og Europa er datatilsynene i færd med at afklare omfanget af lovovertrædelserne. Googles særprægede fotovogne, der har pløjet land og rige rundt, nøjedes nemlig ikke med at fotografere. I vognene var trådløst udstyr, som opfangede den elektroniske kommunikation, der ikke var krypteret eller kodet, når bilerne passerede.

Personlige oplysninger samlet ind

Derved blev både beskeder, adresser på netsider og andre personlige oplysninger opsnappet. Det medførte endog meget skarpe reaktioner fra datatilsynene. I Danmark har Datatilsynet krævet, at samtlige data - uanset hvor de ligger eller har ligget - skal slettes øjeblikkeligt, og at en udenforstående tredjepart skal bekræfte, at det er sket.

Læs også: Retssager mod Google rykker nærmere

I andre lande er politiet blevet inddraget.

Sydkorea er verdens tungeste bruger af Internet.

Google har tidligere hævdet, at oplysningerne blev indsamlet ved en fejl.