Google klar med egen Internet-browser

Søgegigant går til angreb på Microsoft med sin egen Internet-fremviser.

Foto: Nicholas Kamm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søgegiganten Google går nu til frontalangreb på ærkerivalen Microsoft og lancerer sit eget Internet-program, browseren Chrome, som er designet til at håndtere video og komplekse netsider langt hurtigere end konkurrenterne Internet Explorer og Firefox.

Rygterne om, at Google ville lave sin egen Internet-browser, har huseret i over et år. Nu bekræfter Google selv, at der er en hel del om snakken.

I første omgang kun til Windows

Chrome lanceres tirsdag og kan findes på http://tinyurl.com/gchrome, skriver nyhedsbureauet Reuters. I første omgang findes Google Chrome kun til Windows, men udgaver til Apples Macintosh-brugere og til Linux-brugerne er på vej.

Chrome kommer, samtidig med at Microsoft afprøver sin Internet Explorer 8. De mange forskellige udgaver af Internet Explorer sidder på til sammen 75 procent af markedet, mens Mozillas konkurrerende Firefox - lidt afhængigt af geografien - har erobret 18-20 procent, og øvrige Internet-fremvisere som Apples Safari og norske Opera har resten.

Chrome er såkaldt open source-software, som alle programmører kan rette i.

Læs mere på Dorte Tofts blog her

 
Læs også:

Slut med Windows XP

17-årig blog-blondine skyder igen

Bogstavkaos på nye bærbare