Google går ind på markedet for trådløse tjenester

Onsdag trådte Google ind på markedet for mobil kommunikation.

Foto: JUSTIN SULLIVAN.
Læs mere
Fold sammen

Det skete ved en begrænset test i USA af en tjeneste, hvor kunderne betaler en pris baseret udelukkende på den mængde af data, de rent faktisk konsumerer. Selvom projektet i første omgang er småt, så har det fået stor opmærksomhed fra de etablerede operatører, som frygter den skærpede konkurrence.

Det skriver Financial Times.

Googles projekt bliver kaldt Project Fi, da idéen er, at abonnementet automatisk skal udnytte de wifi-netværk, som er tilgængelige for at sænke omkostningerne for kunden. Google udfordrer dermed de traditionelle store operatører på det amerikanske marked: AT&T og Verizon.

Google har oplyst, at tjenesten kommer til at koste 20 dollar om måneden, som dækker indenlandske opkald og tekstbeskeder samt internationale tekstbeskeder. Herudover tillægges 10 dollar for hver gigabyte data, kunden bruger. Til sammenligning tilbyder T-mobile et abonnement med 5 gigabyte data inkluderet til 70 dollar. Til forskel for andre teleselskaber, som har abonnementspakker, hvor kunden er bundet af en hvis mængde data eller eventuelt kan overføre uudnyttet datakapacitet til næste måned, så skal Google kunderne kun betale for den datamængde, de bruger.