Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Wikipedia er en af de største succeshistorier på internettet. Dette enorme lager af fællesproduceret indhold er en uvurderlig kilde af værdifulde informationer for enhver, der er online," siger Google-medstifter Sergey Brin.
Manden bag Wikipedia, Jimmy Wales, takker for pengene og fremhæver det tætte forhold mellem Wikipedia og Google.
"Begge organisationer har sat sig som mål, at levere værdifulde informationer til hundreder af millioner mennesker dagligt og gøre nettet bedre for alle," siger han.
Google har ikke tidligere doneret penge til Wikipedia, men de to arbejder sammen på flere områder. Det gælder blandt andet programmerings-konkurrencen Summer of Code, hvor flere projekter nu skal indgå i Wikipedia.
Men der er også store forskelle mellem to internet-giganter. Wikimedia er en uafhængig, velgørende organisation, der skal fremme Wiki-projekter på nettet, mens Google jo som bekendt er en kommerciel virksomhed der skal tjene penge til sine aktionærer.
Wikipedia har samlet omkring otte millioner dollar i donationer sidste år, mens der ventes udgifter for næsten 10 mio. dollar i det løbende regnskabsår.