Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det ser ud til at være beskeden fra Internet-søgevirksomheden Yahoo og IT-giganten Microsoft til ærkerivalen Google. Microsoft og Yahoo bekræfter at have meldt sig ind i gruppen af modstandere af Googles aftale om at digitalisere millioner af bøger og lægge dem på nettet.
Rygte om Amazon
Google har helhjertet støttet EUs konkurrencesager mod Microsoft, og nu kommer modtrækket. Microsoft og Yahoo har meldt sig ind i Open Book Alliance, som består af non-profitorganisationer og biblioteker, som er utilfredse med Google Book-tjenesten. Også Internet-boghandelen Amazon menes at have meldt sig ind, men Amazon vil ikke selv kommentere »rygter eller spekulationer«.
Google Books er en gratis nettjeneste, som skal gøre millioner af udgåede bøger tilgængelige igen. Men ud over at give alle adgang til at læse i bøgerne vil Google sælge genoptryk, og her frygter bibliotekerne, at det vil presse priserne opad, fordi det reelt bliver et monopol.
Aftale i søgelyset
Samtidig betyder Googles aftaler med forlagene, at kun Google har ret til at digitalisere såkaldt forældreløse værker, altså bøger, hvor det er uklart, hvem der ejer ophavsrettighederne.
Det amerikanske justitsministerium er i øjeblikket i færd med at gennemgå Googles aftaler med bogforlagene for at afklare, om der er tale om et monopol. Også EUs konkurrencemyndigheder undersøger sagen.