Google-boss bekymret over Bing

Sergey Brin ser Microsofts nye søgemaskine som en trussel mod Google.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Faktisk er den ikke helt dum.«
Omtrent sådan lød den overordnede konklusion på en lang række anmeldelser, da Microsoft for nylig offentliggjorte sin nye søgemaskine Bing.

Nu vil New York Post vide, at Google-stifter Sergey Brin øjensynligt deler anmeldernes synspunkt. Avisen citerer unavngivne kilder med insideviden om Googles ledelsesforhold for oplysningen om, at Sergey Brin er blevet så bekymret over Bing, at han har sat nogle af Googles topudviklere i gang med, hvad der betegnes som »vigtige opdateringer« af Google.

Bin har desuden bedt udviklerne om at undersøge, hvordan Bings søgealgoritme adskiler sig fra Googles.

Sjældent, at chefen blander sig
New York Post fortæller, at det normalt er yderst sjældent, at en af selskabets stiftere blander sig direkte i den daglige ledelse.

En Google-talsmand ville ikke over for New York Post be- eller afkræfte oplysningerne om Sergey Brins engagement i Bing, men sagde, at Google altid har et hold af udviklere i gang med at forbedre søgemaskinen.

Microsoft meddelte i sidste uge, at selskabet vil bruge mellem 80 og 100 millioner dollar på at promovere Bing.

Lanceringen af Bing har ifølge analysefirmaet ComScore allerede forbedret Microsofts markedsandel på søgeområdet fra 9,1 til 11,1 point.

Læs også: Google-boss bekymret over Bing