Google blader gennem aviserne

Nu kan man blade gennem nyhederne på Google, ganske som hvis man sad med en avis i hånden.

På Googles nye Fast Flip-tjeneste får man først vist udvalget af sider som små frimærker. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Google i baghånden kan man nu lynhurtigt blade rundt på al verdens nyhedssider på samme måde, som når man vender blad i en trykt avis.

Fast Flip er det nyeste tiltag fra Internet-giganten, som forventer, at det vil give mange flere besøgende til blade og aviser på nettet. Foreløbig har omkring 30 medier indgået aftale med Google om at deltage.

Når man går ind på netadressen http://fastflip.googlelabs.com, kan man enten søge som normalt efter emneord, eller man kan vælge en sektion (politik, erhverv, videnskab/teknologi, underholdning m.m.). Det bringer alle de deltagende mediers sider op som små skærmbilleder i frimærkestørrelse, hvor man ser selve siden.

Nu klikker man så på den side, som ser spændende ud, og får den vist i normal størrelse.

Men i begge sider af skærmen er der nu en pil, og med den kan man blade sig gennem alle de fundne sider uden at skulle tilbage til en søgeliste. Det sker, ganske som når man vender et blad i en avis.

Avisredaktør: Snyltere
Google blev tidligere i år kaldt for »snyltere« af finansavisen Wall Street Journals redaktør, Robert Thomson, men vicepræsident for Googles søgeafdeling, Marissa Mayer, siger:

»Jeg tror ikke, at vi er en del af problemet. Jeg tror, at vi er en del af løsningen.«

Ved siden af den viste side er der plads til emnerelaterede annoncer. Flere og flere aviser overvejer at indføre såkaldt mikrobetaling, hvor det f.eks. koster et par øre for hver artikel, man læser.

Blandt de deltagende medier på Fast Flip er britiske BBC, magasinerne Cosmopolitan, Marie Claire, Elle, Slate, Salon og aviserne New York Times og Washington Post.