Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Google troede alt var på plads, da internetgiganten i 2014 klappede en aftale af med daværende konkurrencekommisær Joaquín Almunia. Internetgiganten ville for alt i verden undgå en kamp i domstolene, og Almunias tid som kommisær var ved at rinde ud.
Men den spanske kommisær havde forregnet sig og havde ikke opbakning i kommissionen til aftalen. Han måtte trække den tilbage under stor kritik fra flere sider. Nu er der en ny konkurrencesherif i byen, og Margrethe Vestager lader ikke til at holde næverne tilbage. Hendes liste af kritikpunkter mod Google er lang, og i sidste ende kan sagen nu ende som det største konkurrenceopgør i internettets historie.
Google har nemlig nu pure afvist EU-Kommissionens kritikpunkter og lader i stedet til at gøre klar til at tage kampen i domstolen. Internetgiganten mener, at EUs klager ikke bare er misforstået jura, mens også rammer forbi skiven hvad angår hele økonomien og dynamikken blandt internettets aktører.
Et af de største kritikpunkter er, at Google sidder på 90 procent af alle internetsøgnigner i EU, men de resultater, der dukker op er på forhånd håndplukket af Google. Således linker Google til egne tjenester, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste søgeresultat. Det gælder eksempelvis inden for internetshopping, hvor Google har linket til egne webshops frem for andre.
EU-Kommissionens klager handler i første omgang om shopping, men en retssag vil kunne danne præcedens for tilsvarende sager mod Googles andre tjenester som eksempelvis styresystemet Android. Hvis Google bliver dømt skyldig i konkurrrenceforvridende adfærd, kan det koste op mod 437 milliarder kroner.
I en blogpost afviser Googles senior vice president Ken Walker anklagerne og påpeger, at Googles tjenester simpelthen er bedre, og det derfor ikke handler om at konkurrenceforvridende adfærd, men om at give de bedste søgeresultater til brugerne.