Google åbner for mere adgang til sin konkurrerende chatrobot

Chatrobotten Bard, som ikke fik en heldig premiere, kan nu bruges af flere, men adgangen er fortsat begrænset, og der er ingen garanti for fuldt ud korrekte svar.

Flere brugere får nu adgang til at afprøve Googles chatrobot, Bard, som skal tage konkurrencen om med den populære ChatGPT, som er støttet af Microsoft. Kenzo Tribouillard/EPA/Ritzau Scanpix

Fire måneder efter at chatrobotten ChatGPT i november 2022 blev sluppet løs med opbakning fra softwaregiganten Microsoft og indtog verden med storm og nogen frygt, kaster Google sin konkurrerende chatrobot, Bard, ud i kapløbet om at sætte sig på nye forretningsområder.

Bard er Googles første enkeltstående produkt med kunstig intelligens. Bard kan besvare skrevne spørgsmål og vil fungere separat fra Googles søgemaskine.