Goldman ser guldgrube i DONG

Storbanken Goldman Sachs ser investeringen i DONG som en »unik mulighed« med begrænset risiko. Det viser Goldman Sachs' fortrolige salgsmateriale til investorerne, som Berlingske er i besiddelse af.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs ser store muligheder i sin investering på 8 mia. kroner i DONG Energy. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN MCDERMID
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For første gang kan Berlingske nu fortælle, hvordan Goldman Sachs sælger DONG til sine investorer, der i alt skal skyde otte milliarder kroner ind i den danske energikæmpe.

Hemmeligt salgsmateriale fra Goldman Sachs, som Berlingske er i besiddelse af, viser nemlig, at storbanken ser DONG som en guldgrube.

Ifølge en kilde med kendskab til processen har det ikke taget Goldman Sachs lang tid at skaffe investorer, der vil skyde de mange penge ind i DONG. Goldman fortæller da også i salgsmaterialet, at der er tale om en "unik mulighed" på grund af kombinationen af gode vækstmuligheder og en begrænset risiko ved investeringen.

Udover store muligheder i DONGs forretning med havvindmøller fremhæver Goldman Sachs blandt andet:

  • Masser af muligheder for frasalg
  • Flere effektiviseringer (altså flere fyringer, red.)

  • Samt at stigende brændstofpriser på kraftværkerne kan skubbes over på kunderne.

Goldman Sachs understreger, at der er tale om en:

»Unik mulighed for at investere i et førende energiselskab med attraktive vækstmuligheder og en klar strategi om værdiskabelse gennem mere fokuserede investeringer, lavere gæld, frasalg og forbedret udnyttelse af kapital.«

Omkring risikoen ved investeringen fremhæves det, at børsnoteringsplanerne og tilbagesalgsretten til staten, hvis børsnoteringen skulle glippe, giver sikkerhed for at komme ud af investeringen med en »struktureret beskyttelse« mod tab.

Det betyder på almindeligt dansk, at risikoen for at tabe penge på investeringen ses som yderst begrænset.

Den samlede pakke betyder, at Goldman Sachs er så sikre på et årligt afkast på minimum otte procent, at investorerne har fortrinsret til de første otte procent af afkastet, før Goldman Sachs’ egne partnere for alvor selv begynder at tjene mange penge.

»Sådan som investeringen præsenteres i materialet, må der ligge nogle pæne afkastforventninger. Når Goldman først tager sig rigtig godt betalt for årlige afkast over otte procent, kunne forventningerne til afkastet være i niveauet 15-20 procent. Det vil også svare til normale forventninger til kapitalfondsinvesteringer,« siger Jesper Lund, lektor i finansiering på CBS.

Han understreger, at Goldman Sachs præsenterer risikoen ved investeringen i DONG helt anderledes end finansminister Bjarne Corydon (S). Finansministeren har nemlig gang på gang slået fast, at investeringen i DONG er risikabel for investeringsbanken, at det har påvirker prisen på DONG.

»Det kan ikke være de samme vurderinger, som Goldman Sachs har vist Finansministeriet. For hvis investeringen i DONG er så lovende, så kunne Goldman Sachs have taget noget mere af risikoen i DONG,« siger Jesper Lund.