Goldman Sachs vil tjene mindst otte milliarder på DONG

Den amerikanske finanskæmpe sætter for første gang tal på, hvilket afkast den går efter i DONG.

Goldman Sachs stiler mod at tjene mindst otte milliarder kroner på investeringen i den danske energikoncern DONG Energy. Martin Hintze, der er direktør for Goldman Sachs' investeringsdel og bestyrelses medlem og Michael Specht Bruun fra Goldman Sachs talte tidligere på året på DVCA's Topmøde 2014 i Nyborg Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Goldman Sachs stiler mod at tjene mindst otte milliarder kroner på investeringen i den danske energikoncern DONG Energy.

Martin Hintze, der er partner og administrerende direktør for Goldman Sachs’ investeringsdel, siger, at planen er, at de otte milliarder kroner, Goldman Sachs skød ind, skal fordobles og blive til mindst 16 milliarder kroner i den periode, finanskæmpen er medejer af den danske energivirksomhed.

Direkte adspurgt om forventningerne til afkastet på DONG-investeringen, svarer han: »Vores mandat fra vores investorer i alle vores investeringer er over tid at tjene to gange vores penge. Der er vi ikke nu, men vi vil forhåbentlig over tid nå det. Det er en del af vores investeringsmandat, at vi forventer en fordobling«, siger Martin Hintze om det traditionelt dybt fortrolige afkastmål for konkrete investeringer.

Da DONG er den største investering for Goldman Sachs nogensinde målt som indskud af egenkapital, er det meget vigtigt for finansgiganten, at afkastet som minimum svarer til en fordobling af den indskudte kapital, da det ellers kan trække kraftigt ned i det samlede afkast til Goldmans investorer.

Goldman Sachs købte i januar cirka 19 procent af DONG. Det foregik sammen med ATP og PFA, idet de samlet investerede 13 milliarder kroner i energiselskabet, hvoraf amerikanerne kom med de otte milliarder kroner. Hintze mener ikke, at det er muligt at pege på, hvem handlen var bedst for – staten eller Goldman Sachs.

»Det vil tiden vise. Vi tænker på det som en win-win-sitatuation. Forhåbentlig kommer vi sammen med bestyrelsen til at træffe de rigtige beslutninger, når DONG i de kommende år skal foretage meget store investeringer. Hvis den investering skaber værdi for os, skaber den tre gange så megen værdi for den danske stat,« siger Hintze og henviser til statens større ejerandel.

Han siger, at det var meget svært for Goldman Sachs at håndtere den omfattende debat om investeringen – en debat der blandt andet fik SF til at forlade regeringen. Til sidst valgte amerikanerne helt at tie.

Måske blev vi fanget af debatten

»Når man kommer til et vist stadie i en debat, er det meget svært at komme igennem med et budskab. Vi forsøgte og forsøgte meget hårdt, men det var ikke nemt. Vi kunne sikkert have gjort det anderledes. Men da debatten begyndte, var det for sent, for da havde vi sat hele handlen op.«

Hvad er den vigtigste lektie fra DONG-handlen?»Vi har lært, at når man laver en investeringer i statsaktiver, skal man være meget åben for, hvilke emner der dukker op. Vi var meget overraskede, for da vi først underskrev aftalen, var der ikke megen omtale af handlen. Først i sidste fase blev debatten hed, og det skyldes nok mere den politiske debat i landet, og måske blev vi lidt fanget i den. Det blev vi overraskede over, for vi havde ikke indsigt i den udvikling i regeringen.«Hvorfor kom I ikke ud offentligt under debatten?»Det var noget, som vi talte meget om internt, fordi vi ikke var glade for nogle af de ting, som kom ud, og som tydeligvis var forkerte. Vi valgte at lade være for at respektere den politiske proces. Vi mente, at det kunne blive opfattet, som om vi blandede os i processen. Jeg mener stadig, at det var den rigtige beslutning, selv om det ikke har hjulpet på vores image. Men forhåbentlig kan vi over tid overbevise folk om, at vi ingen planer har om at gøre dårlige ting.«